Sinopsis
I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1. Adam Holm tager sammen med et skiftende panel af garvede journalister, mediefolk og kulturpersonligheder hver fredag aktuelle kulturhistorier under kærlig og uhøjtidelig journalistisk behandling.
Episodios
-
En ukrainsk Bachelor og live fra et "dansk" julemarked
05/12/2025 Duración: 01h53minI Danmark fulgte man skeptisk med, da Christian gav sig selv den sidste rose i årets 'Bachelor'. Men i Ukraine er der langt mere på spil. Her kan mændene i programmet lige så godt være potentielle soldater, og seerne følger intenst med måske for et øjeblik at glemme krigens alvor. DR's udlandsreporter Victor Schrøder Friis er netop hjemvendt fra Ukraine, hvor 'Bachelor'-formatet er et kæmpe hit. Første år efter invasionen måtte den russiske snak dubbes til ukrainsk. Året efter var hovedpersonen en soldat, der havde fået amputeret begge ben. Victor kommer i studiet og giver sin egen analyse af Bachelors betydning i Ukraine. Julen nærmer sig, og danske torve svælger i julehygge, men hvor stammer vores julemarkeder egentlig fra? Vi får besøg af landets førende juleforsker, Benno Blæsild, som folder historien ud: fra de første europæiske markeder til de danske traditioner, der i dag dufter af brændte mandler, kompromisløs hygge og lidt af churros. Og fordi ikke alle elsker den slags... sender vi vores julemarkeds
-
Danske billeder af månens sydpol og Christiansborgs udsolgte revy
28/11/2025 Duración: 01h52minDanmark sigter mod stjernerne, helt bogstaveligt. For første gang nogensinde har Danmark lederrollen på en månemission. Máni hedder satellitten, der forhåbentligt i 2029 skal kredse om Månens sydpol og finde de bedste steder at lande for fremtidens astronauter. Det er stor videnskab, og kæmpestort for Danmark, fortæller missionsleder Jens Frydenvang. Vi får besøg af Jens i studiet, der fortæller, hvorfor Danmark pludselig skal være rumnation i en tid, hvor der er nok problemer på vores egen jord. Christiansborg har sin egen revy, der selvfølgelig hedder: Bachelormette: Jagten på den sidste rose og en plads i trekanten. Revyen er noget helt særligt: Et lukket, internt show, hvor ministre, embedsmænd og it-folk griner af sig selv og hinanden. Showet er normalt kun for medarbejdere på Borgen, men Divisionen har fået et sjældent scoop og sendt vores journalistpraktikant og revy-jomfru, Otto Korse, afsted til revy. Midt i magtens inderste rum, skal han finde ud af, hvad der får alt fra ministre til rengøringsfolk
-
Et middelalderligt spekulum og underlige spring med en glasfiberstang
19/09/2025 Duración: 01h52minDet klassiske spekulum blev til i 1800-tallet, da gynækologen James Marion Sims bøjede en metalske for at undersøge en slavegjort kvinde. Hans kolde opfindelse blev siden standard i gynækologien og ligger stadig på klinikker verden over. Men nu er et nyt instrument endelig på vej. Konservator Amalie Suurballe fra Medicinsk Museion gæster studiet med et gammelt spekulum og fortæller, hvorfor det har vist sig så svært at erstatte det metalliske instrument. Gennem hele ugen, er der blevet slået verdensrekorder for, hvem der kan løbe hurtigst, hoppe højest eller kaste længst til VM i atletik. Men hvordan fandt man egentlig på at måle, hvem der kan hoppe højest med en stang lavet af glasfiber, eller hoppe længst på 3 skridt? Og hvorfor har man også droppet discipliner undervejs? Alt det og mere til fortæller en tidligere tikæmper og lektor i idrætshistorie, når han kommer forbi studiet. Vi runder også en aflyst talkshow-vært, mødommens historie og meget mere. Vært: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Mathias Hammer. Re
-
En socialdemokratisk ånd og kunstværket man forsøgte at fjerne
12/09/2025 Duración: 01h52minEt nyt værk af Storbritanniens mest kendte gadekunstner, Banksy, dukkede pludselig op på Royal Courts of Justice i London. Motivet viser en dommer, der slår en demonstrant med en hammer og er sandsynligvis Banksys kommentar til anholdelsen af britiske palæstina-demonstranter. Værket blev dog forsøgt fjernet. Men omridset af værket står stadig og har gjort kunstneres budskab stærkere. Vi får besøg af journalist Lone Theils, der folder sagen ud. Socialdemokratiet har udnævnt Ida Auken som ny ordfører for "åndelig oprustning". Men hvad er egentlig ånden i det parti, der de seneste år har forbundet sig med makrelmadder, Kandis og vinduespudsning? Vi tegner et portræt af Socialdemokratiets kulturelle fundament. Alt sammen i en udsendelse, der også rummer små lommer i kvindetøj, militærparader og meget mere. Vært: Gustav Hagild, Linnea Albinus Lande og Gitte Løkkegaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard.
-
Kinas nye influencere og provokerende peber-pasta
15/08/2025 Duración: 01h52minDet kinesiske medie China Youth Daily står klar med åbne arme, når de inviterer store amerikanske influencere på en rundrejse i Kina. Rejserne er nøje kurateret af den kinesiske stat, der håber på at give verden et mere positivt blik på landet. Vi taler med lektor på Kinastudier ved Aarhus Universitet Mette Thunø om, hvordan TikTok-stjerner og YouTube-profiler nu bliver en del af Kinas arsenal i kampen om landets fortælling. I Italien har et britisk madprogram forbrudt sig mod en af de hellige opskrifter: 'cacio e pepe'. Smør og parmesan har sneget sig med skålen til stor forargelse hos den italienske restaurantforening ,Fiepet Confesercenti , der nu kræver en officiel undskyldning. Italiens-kender Alberte Bové Rud forklarer, hvorfor kulturarven i køkkenet er så følsom, og vi hører fra en italiensk kok, der ved præcis, hvordan retten skal laves. Vi runder også revolutionerende reggae, homoseksualitet i kongehuse og meget mere. Vært: Gustav Hagild, Lone Frank og Gitte Løkkegaard Redaktør: Thomas Vinther Larsen