Lyden Af Et Bedre Liv

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 448:41:15
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Lyden af et bedre liv er et undersøgende samtalemagasin om livsfilosofi. Dvs. den filosofi du baserer din levemåde på.Jeg har selv ofte været i indre som ydre omstændigheder, der bedst kan kategorieres som tabuiserede. Min egen søgen, og til tider tilpasningsnægtelse, skaber nogle interviews med andet end promotion på hjerte.Min inderlige invitation til dig er, at du gentænker det, der farver din virkelighed. Det tæller både samfundsinstallationer som normerne på arbejdsmarkedet, psykiatri, folkelige bevægelser, sygehus og sygdomskultur, nyhedsmaskinen og i høj grad også det enkelte menneskes interiør som personlighedstype, spiritualitet, kriser, skamfuldhed, seksualitet, moral og livsstilsvalg.Samtalerne støbes i eftertænksomhedens tegn. Der er tid til fortalelser og tøven og et upassende latterbrøl og jeg håber, at du hver gang bliver med os til det sidste. Hvis du bliver hængende med en åbenhed, også for det du føler du allerede ved, så er det min erfaring, at nye erkendelser flyver din vej.Når du serveres nuancer, får du også redskaber til at mestre en kompleks tilværelse.Det er dit liv, vi taler om.Føler du dig inspireret af en af de vise gæster? Så skriv en anmeldelse i iTunes eller på Facebook det er en kæmpe hjælp for podcastens eksistens med dine stjerner og feedback. Tak på forhånd.Andre muligheder for at støtte projektet er via en taknemmelighedsdonation eller simpelthen, at du kommer til de begivenheder, jeg sætter op. Jeg vil glæde mig til at se dig- det er meget sjovere når du er med.Tjek LIVE events på facebook.com/thesoundofabetterlifeIndtil næste gang gentænk alt.- Mannah (www.instagram.com/missmannah)

Episodios

  • #14 – Yogapodcasten – Filosofien Bag Yoga

    09/11/2016 Duración: 01h06min

    Gå ikke glip af et lækkert interview med Danmarks yogafilosof: Simon Krohn. Forbered dig på en del oplæsning fra bogen: “Nærmere noget, filosofien bag yoga”. Vi taler blandt andet om kundalinirejsning, bevidsthedsudvidelse og en helt masse autentisitet. Jeg må dog kontrollere mig selv (autenticiteten og det jeg egentlig har lyst til) umanerligt meget i den her samtale, især til sidst, for jeg er slet ikke klar til at stoppe mine spørgsmål til manden, der har beskæftiget sig så indgående med yoga & yogafilosofi og som oversætter det så medgørligt. Send mig de spørgsmål DU synes, at jeg ikke nåede og så følger jeg op på dem i det nye år. Lige nu, lige her: lyt ind.

  • #13 – Yogapodcasten – Ayurveda

    03/11/2016 Duración: 56min

    Hvori består egentlig forskellen mellem den oldgamle østlige livsvidenskab og den konventionelle vestlige lægevidenskaben? Hvad vil det sige at være oplyst og i fuld forening eller i fuld yoga? Hvad har ayurveda at sige om manden? Kan planter synge? Kan meditation startes per refleks? Spørgsmål du sikkert ikke havde i forvejen, men som blandt andet altså finder sit svar i dette berigende interview med den erfarne og skarpe ayurvediske læge Charlotte Bech. Jeg besøger hende i hendes klinik, hvor hun både har et yogarum og et mindre bibliotek af vediske skrifter. Og hvad er så en veda? Ja, det spørger jeg hende også om. Lyt med og del den med dem du holder af

  • #12 – Yogapodcasten – Ego

    29/10/2016 Duración: 01h03min

    Egoet. Dit jeg, dit selv, det personlige referencepunkt, det der planlægger og responderer på omgivelserne. Det, der kan give dig en følelse af at være mere værd eller mindre værd end andre og samtidig også det, der kan holde dig på rette kurs selv, når du er presset. Et ego er altså en blandet fornøjelse, og det taler jeg med rapperen Yepha om i denne episode af Yogapodcasten. Hans sang har rørt mit hjerte, og man kan diskutere, om det er fordi mit hjerte er messed up eller hans sang er et almengyldigt mesterværk. Begge dele er nok tættest svaret. I alle fald er en blottet sårbarhed en mangelvare i disse dage, og jeg oplever, at livet giver mere mening at leve efter denne ærlige samtale. Til sidst læser jeg mååååske min egen fortolkning af sangen op. Nyd den, lyt, del, download Yephas sang på iTunes og lev mere meningsfuldt.

  • #11 – Yogapodcasten – The Secret Language Of The Body

    27/10/2016 Duración: 01h04min

    It is the hidden negative emotion which is the cause of our disease. This is fairly accepted, but that we ourselves can actually heal our organs and by colour meditation is less so. Today’s guest is able to see blocks in a person’s body and intuitively know how to heal them. The ability to access divine wisdom is available to all of us, she says, and I ask her what the secret is, if everything and everyone can be healed and what is actually going on during a healing. Three questions that I almost stick to. Listen in, share the episode if you like it and try out one of the techniques Inna is suggesting in the end. Heal better

  • #10 – Yogapodcasten – Det Langsomme Liv

    20/10/2016 Duración: 48min

    Har du svært ved at sænke farten? Tag med ud på en vindfuld samtale med forfatter og yogalærer: Karen Pallisgaard, der selv har prøvet at få nok af den høje hastighed. Vi taler bl.a om hvad digitaliseringen gør ved vores relationer, tilstedevær, humør og koncentrationsevne. Om hvordan vi kan slippe for at gå ned med fysisk stress af de mange afbrydelser og forventninger om effektivitet. Læn dig tilbage eller gå en langsom tur og lyt med.

  • #9 – Yogapodcasten – How To Attract The Right People

    11/10/2016 Duración: 01h05min

    First episode in English! I enjoy talking to Diego Cassina, whose YouTube messages got thousands of views within a few days. Here I dive a bit deeper into his messages about love, attraction and true connections.  I’m not too proud to place my guest in the middle of my own current heartbreak- hear what he thinks about the “hard to get” game (which I always fail to play). Chill & listen and let me know if you could not agree or disagree more with either my or Diegos statements. Find us on www.facebook.com/thesoundofabetterlife

  • #8 – Yogapodcasten – Astrologi

    07/10/2016 Duración: 01h08min

    Hvad skal jeg stille op, hvor skal jeg gå hen og hvad vil der ske i den nærmeste fremtid? I denne episode af yogapodcasten giver astrologien sit bud på bl.a. de spørgsmål. Lillian B. Jensen, indehaver af Irene Christensen instituttet, er formidabel til at forklare mig om stjernetegn, horoskop og astrologiens ærinde i små forholdsvist let forståelige doser. Vi kommer også ind på drømmetydning, tarotkort, kaffe-grumslæsning, grafologi og min skrifts dårlige selvfølelse. Det er til aller sidst, så hold ud. Min håndskrevne sætning på papiret blev: “jeg er bare så glad i dag”. Sætningen til hurtig analyse havde en markant hældning op ad (i modsætning til faktisk at skrive det en af linjerne) og der var store mellemrum mellem ordene på nær i min underskrift, hvilket måske var lige så afslørende som mine g’er og e’er. Lyt ind, bliv eventuelt klogere og skriv om det, du hører på facebookSIDEN.

  • #7 – Yogapodcasten – At Styrke Sin Indre YinPower

    02/10/2016 Duración: 59min

    Jeg har kæmpet hele mit liv med sukkertrang. Eller dvs. nogen gange har jeg fyldt mig selv med så meget sukker, at jeg ikke nåede at mærke en trang. Nu, hvor jeg for gang nummer chok forsøger at leve sukkerfrit, er trangen nagende, nærmest konstant. Min gæst i dag er yin-pioneren Kristine Marie Rost, der selv har været igennem mangt og meget på den konto. Men Kristine sagde farvel til sukkertrang såvel som omfattende smerter forskellige steder i kroppen, da hun fordybede sig i yin yoga. Og hvis du ligesom mig også har prøvet at have hjernerystelse, døje med angst eller andre psykiske issues, så vil du virkelig gerne høre hendes budskab. Du vil både høre om de mange gode effekter af yin yoga, hvad det her yin og yang overhovedet er, og hvad mennesker der falder i søvn under rolig yoga egentlig behøver. Nyd et informativt og dejligt interview med en stærk Kristine Marie Rost, der lyser af overskud og indre balance. Vi starter i en yin-yoga time guidet af hovedpersonen selv.

  • #6 – Michael Bjerrum- Yogapodcasten – Fysisk Træning Med Mentale Fordele

    29/09/2016 Duración: 01h01min

    Elsker du fysiske udfordringer? Eller er du glad for yoga, men synes, det er ret heftigt at se folk komme ind i armbalancer og håndstand? I denne episode taler jeg med Michael Bjerrum, som er en eftertragtet yogalærer, der tror på at kroppen kan mere, end vi lige først giver den kredit for. Han er opmærksom på at guide yogaelever, så deres frygt og bæven mindskes, for han tror på, at vi kan genopdage kroppen og blive mere hele mennesker ved at træne yoga, også gennem de sjove legende stillinger. Lyt med, når jeg møder Michael Bjerrum og spørger ham indtil den nervøsitet jeg selv oplever, når jeg forsøger at stå på hænder, og til om avancerede stillinger nu virkelig også er for alle. Vi starter med at forsøge at svinge mine ben i vejret! Forklaring på hvordan man nemmest kommer op i håndstand følger, men hey, vær nu forsigtig derhjemme… Njoy & kommenter på yogapodcastens facebookside. SÆT GERNE STJERNER I iTUNES tak:-)

  • #5 – Nicolaj Stubbe Hørlyck- Yogapodcasten – Kroppe I Kirken

    26/09/2016 Duración: 58min

    Hvorfor skulle den danske folkekirke dog rode sig ind i sådan noget hinduistisk gymnastik? MÅ MAN overhovedet dyrke yoga som kristen? Er det kropslige fokus i strid med næstekærlighed og selvopofrelse? Hvordan håndterer kirken at medlemmerne ikke kun er mere eller mindre dannede sjæle, men også har kroppe med behov, lyster og potentialer? I Brorsons kirke på Nørrebro ser man ikke et modsætningsforhold mellem det kirken står for, og det yoga er for mange mennesker. Lyt med når Børne- og ungdomspræst  Nicolaj Stubbe Hørlyck og frivilligkoordinator Rikke Petersen fortæller om deres tilgang til det redskab, de oplever at yoga er. I Brorsons kirke er man ikke kropsforskrækkede, for det er bibelen heller ikke, omend mine gæster ser, det kan være svært at finde kropslig frihed under almindelige gudstjenester i kirken. Lyt med og vær med til at forme next generation vision.

  • #4 – Lene Hansson- Yogapodcasten – At Elske Sine Tarme

    21/09/2016 Duración: 41min

    Lene Hansson har mange års erfaring med kost og helbred. Udsendelsen handler om den fordøjelse, som ikke altid er en fornøjelse, og interviewet kan med fordel synkes sammen med mit blogindlæg: “podcasting for dummies” hvor jeg også røber min manglende sindsro, da jeg ikke får optaget Lenes sidste gyldne pointer. Det sker dog lige på det tidspunkt i samtalen, hvor det for alvor går hen og bliver up close and personal – for mig- så måske er det et guddommeligt bestilt stop. Uanset om du døjer med tarmene, så er der noget at hente for dig- bl.a. den indledende battle i afspændende øvelser. Hvis du har issues med fordøjelsen- ligesom jeg- skal du måske til at spørge: Elsker jeg min tarm? Først da, elsker du oprigtigt dig selv, ifølge Lene Hansson. Husk at DELE, sætte STJERNER- og KOMMENTERE på facebooksiden/instagram

  • #3 –Peter Kaaberbøll- Yogapodcasten – Yoga & Alignment

    19/09/2016 Duración: 24min

    LagoCph udbyder alignment baseret vinyasa yoga og yogastudiets stifter og daglige leder, Peter Kaaberbøll, har adskillige overvejelser bag. Det er tydeligt, at han er en erfaren mand, der trækker vejret på next level. Tryk play, og hør mere om hvad alignment er for Peter, og hvordan han bruger det som et middel til nærvær. Husk at det er en kæmpe hjælp hvis du deler denne episode med dine venner:-)

  • #2 – Jeppeyoga- Yogapodcasten – Altovervejende Ashtanga

    13/09/2016 Duración: 01h10min

    Ashtanga er mindst otte forskellige ting. Hør min gæst, der var med da ashtanga blev introduceret i Danmark, fortælle mere om det, især om det den fysiske disciplin ashtanga også er.   Hans navn er Jeppe Juhl Christensen, og han er indehaver af Jeppeyoga på Frederiksberg.   Jeg er ikke ashtanga fan længere, men under en time med Jeppe oplever jeg min krop som formbar modellervoks. Jeg bliver rørt af “bløde hænder” og glemmer helt den hardcore ashtanga form, som også foregår.   Jeppe kombinerer nemlig ashtanga med alexanderteknik- og hvis du vil høre om hvad det så er, må du lytte med til denne episodes oplysende og inspirerende interview.   Husk at du kan følge mig på de sociale medier og sætte stjerner hvis du nød samtalen.

  • #1 – Louise Bruun-Yogapodcasten – Yoga & Livsstil

    09/09/2016 Duración: 31min

    Første episode af yogapodcasten er endelig klar! Endda med livsstilseksperten Louise Bruun, der både kan det med mad og det med yoga! Men hvordan er det- hænger sund kost og yoga sammen? Det kan være svært at finde rundt i, hvad sundhed lige er og det kan blive et dogme at leve op til. Selv har jeg været ind og ud af forskellige madsystemer, og har i perioder rigtig svært ved at begrænse det søde indtag. Jeg spørger Louise Bruun om hvordan man holder motivationen oppe, og om hvordan vi overhovedet kan definere, hvad sundhed er. For Louise Bruun hænger yoga og “lykkemad” uløseligt sammen. Hør hende tale med mig om sin yoga-livsstil- også endda bare to uger efter hun har født tvillinger!! Sæt endelig stjerner i iTunes hvis du nød dette interview. 

página 19 de 19