Brainstorm

Hvis du har autisme, er der en god sandsynlighed for, at du bevæger dig lidt anderledes end folk, der ikke har autisme. Og selvom forskningen anslår, at et sted mellem 50 og 95 procent af mennesker med autisme har en anderledes motorik, er bevægelse stadig et overset træk. Derfor går vi ned af videnskabens snoede stier for at undersøge, hvordan autisme påvirker dine bevægelser fra balance til koordination og finmotorik. Vejen fører os dybt ind i den autistiske hjerne, hvor de anderledes bevægelser lader til at opstå. Vi besøger også 33.000 børn fra Københavnsområdet, der har hjulpet danske forskere med at forstå, hvordan autisme og motorik hænger sammen, og hvor tidligt de motoriske problemer opstår, så man kan bremse dem. For det er vigtigt at hjælpe mennesker med autisme til en bedre motorik - forskere nemlig peger på, at de motoriske udfordringer kan have langt større betydning for livet med autisme, end man måske skulle tro. -  -  -     Denne episode er en versionering af artiklen ‘Særpræget gangart:

I august måned erklærede den FN-støttede overvågningsenhed IPC officielt hungersnød i Gaza By og omegn. Over en halv million mennesker sulter. På verdensplan står 1,4 millioner mennesker i samme alvorlige situation. Ifølge WHO oplevede hele 673 millioner mennesker at sulte i 2024. Og hvis du ikke får nok mad, sætter kroppen gang i en kaskade af ændringer. Ikke mindst i hjernen.  Hvad der helt præcis sker - og hvordan sult påvirker psyken - kan du blive klogere på i ugens episode af Brainstorm.  Her undersøger vi blandt andet, hvordan sult påvirker dig efter bare få timer - og på meget længere sigt. Endda i flere generationer.  Medvirkende Louise Torp Dalgaard, ph.d., professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet. Forsker i vores stofskifte.  René Klinkby Støving, speciallæge i Endokrinologi, ph.d., professor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Forsker i anoreksi. Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Sou

Ultraforarbejdet mad er længe blevet udskældt for at give os diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og ekstra kilo på sidebenene. Men inden for de seneste 10 år er forskningen begyndt at pege på nogle andre konsekvenser af at fylde sig med smørbløde burgere og sukkersøde slikposer:  Ultraforarbejdet mad lader også til at skrue på knapperne i vores hjerne. Derfor går vi i denne episode af Brainstorm på jagt efter svaret på, præcis hvordan de fristende fødevarer kaprer vores hjerne, så vi ikke kan lægge gaflen - eller slikposen - fra os. Vi undersøger også, hvordan ultraforarbejdet mad påvirker psykens kringelkroge og piller ved vores evne til at koncentrere os og huske. Ultraforarbejdet mad er i den seneste tid blevet omdrejningspunkt for en heftig debat. Kritikere stiller spørgsmål ved hele ideen om, hvordan vi definerer den slags fødevarer - og ikke mindst, om alt ultraforarbejdet mad overhovedet er så usundt, som det ofte bliver fremstillet.  For at finde ud af hvad der er op og ned, bruger vi også lidt tid

Mænd og kvinders hjerner er så forskellige, at vi lige så godt kunne være to forskellige arter. Det er bare én af de mange påstande, som du kan støde på, når du scroller rundt på TikTok og YouTube.  Men kan det virkelig passe? Hvad ved vi egentlig, når det kommer til kønsforskelle i hjernen? Og er kunstig intelligens kommet med et afgørende spor til svaret på netop dét spørgsmål?    Lyt med, når vi går på jagt efter sandheden bag forskellene – og lighederne – i vores hoveder.  Medvirkende: Christian Gerlach, lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi og Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet.  Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet: Stanford-studiet, hvor AI finder en forskel på hvilenetværket hos mænd og kvinder Christian Gerlach og hans kollegers studie om mænd og kvinders evne til at genkende ansigter Christian Gerlachs artikel 'Køn, kognition og hjerne' findes i en ny, revideret udgave i bo

Danmark bliver ofte hyldet som et af de mest åbne og trygge lande at være LGBT+-person i, men man skal ikke kradse meget i overfladen, før glansbilledet falmer.  Forskningen taler nemlig sit tydelig sprog:  Der er rigtig mange danske homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet, der bliver ramt af psykiske belastninger - ja faktisk betydeligt flere end blandt resten af danskerne.  I denne episode tager vi et hovedspring ned i mistrivslen. Vi undersøger, hvordan det er at være LGBT+-person i Danmark i 2025. Og så går vi bag om statistikkerne og ind i psyken for at undersøge, hvordan minoritetsstress, internaliseret homofobi og traumatiske barndomstraumer sætter sit præg på mange LGBT+-personers liv. Længere nede kan du læse en masse gode råd til at forbedre trivslen i LGBT+-miljøet.  _ Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade.  Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer denne episode over. Hvis du har brug f

Du har sikkert hørt påstanden om, at nogle minder gør så ondt, at hjernen helt fortrænger dem. Den idé lever i bedste velgående i populærkulturen. Serien Sharp Objects, Broadchurch og filmen Memento fortæller alle historier om mennesker, der langsomt opdager skjulte traumer fra barndommen. På YouTube og Reddit kan man finde utallige beretninger fra folk, der mener at have genfundet fortrængte minder. Men kan man virkelig glemme traumatiske oplevelser - og senere huske dem igen? Det spørgsmål dykker vi ned i i denne episode, hvor vi undersøger, om hjernen virkelig rummer et hemmeligt kammer, hvor smertefulde barndomsminder gemmer sig. Rejsen efter svar fører os længere, end vi havde troet. Vi starter i 1800-tallet hos psykoanalysens fader Sigmund Freud, men undervejs støder vi også på nationalt massehysteri, en fejde mellem hukommelsesforskere og den såkaldte satanpanik, der lammede USA i 1980’erne og 90’erne. Lyt med og få svar på, hvordan hukommelsen egentlig håndterer traumer - og om den kan narre dig

I efteråret 2023 gik Helene Valeurs hjerne i stykker.  Det skete på en helt almindelig dag. Efter en lang dag på arbejde blev Helene pludselig svimmel. Kort tid efter lå hun i en ambulance. Hun havde fået en hjerneblødning.    Da hun vågner igen, er hun fuldstændig lam. Hun kan ikke engang synke sit eget spyt.  Helene er på det tidspunkt 43 år gammel, fitnessinstruktør og personlig træner. Og mor til fire børn. I dag, knap to år efter, kan hun gå forsigtigt med rollator - og endda på trapper med støtte.  Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre? Det kan du blive klogere på i denne uges udgave af Brainstorm, hvor vi går helt tæt på Helenes kamp for at vende tilbage til livet og videnskaben bag den kamp. Du kan også få svar på: hvad hjernens motorvej er  hvorfor Helenes første minder efter hjerneblødningen er frygtelige mareridt og ubehagelige hallucinationer  hvordan tallet 200 spiller en afgørende rolle      Medvirkende:  Hanne Krarup Christensen, klinisk professor på Neurologisk Afdeling på Bispeb

En stille sommeraften på sofaen bliver Matilde afbrudt af et gennemtrængende skrig i babyalarmen. Hun skynder sig op til sin 1,5-årige søn og bliver mødt af et syn, der minder om en scene fra en gyserfilm: han sidder op i sengen og skriger med øjnene på vid gab.   Hendes søn har night terror. Eller på dansk: Søvnrædsel.  Et uhyggeligt fænomen, hvor børn vågner - pludseligt - og skriger eller græder voldsomt. De kaster sig rundt i sengen og har åbne øjne, men er ikke til at få kontakt med.  »Det var som om, han var besat af en dæmon,« siger Matilde. Men hvad i alverden sker der i hjernen på Matildes søn, når han vågner og skriger som en besat? Hvorfor sker det typisk kun for børn? Og hvad kan man gøre ved det?  Det undersøger vi sammen med søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, som tager os med på en rejse ind i den sovende hjerne.  Medvirkende: Birgitte Rahbek Kornum, professor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvnens biologi og søvnsygdomme.  Matilde Hørmand-P

Denne episode er en fortsættelse af sidste uges episode. Hvis du ikke har hørt den, så gør lige det, før du lytter til den her. Denne gang graver vi endnu dybere ned i fænomenet AI-psykologer og undersøger, om det er farligt at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog.  Det er nemlig blevet populært at vende personlige problemer med en chatbot. Inde på det populære site Character.AI, hvor du finder et væld af forskellige chatbots, er der for eksempel op mod 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet. Men der har været flere sager om episoder, hvor chatbotter har givet unge eller psykisk sårbare personer skadelige og uhensigtsmæssige råd.  Så, er det en god ide at vende dine problemer med en AI-chatbot? Hvad er der for risici ved at bruge AI som et psykologisk værktøj? Og kan AI-psykologer erstatte rigtige psykologer?’ Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog. – De

Brainstorm er tilbage, og vi tager hul på sjette sæson ved at undersøge fænomenet AI-psykologer. Det er første afsnit i serien om AI-psykologer.  Det er nemlig blevet populært at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog, man betror sine dybeste problemer til.  Internettet flyder over med AI-psykologer. Inde på sitet det populære site Character.AI, hvor du kan chatte med alle mulige forskellige chatbots, er der for eksempel omkring 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet.  Hvis du går ind på TikTok, florerer der desuden masser af videoer, der viser, hvordan man kan gøre sin chatbot til en personlig terapeut.  Men hvordan foregår sådan en psykolog-time hos ChatGBT? Hvad er det ved digital terapi, der gør den så dragende for nogle? Og er der noget i hjernen, der gør os modtagelige for digital omsorg?  Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog.  Medvirkende: Malen

Vi har en glædelig nyhed: Til august lander en splinterny sæson af Brainstorm i dit podcastfeed - fyldt med fascinerende hjernehistorier! I den nye sæson undersøger vi blandt andet, om frysepizza sløver hjernen, hvor sexfantasier kommer fra og hvordan nogle mennesker har helt særlige superhjerner.  Har du spørgsmål om hjernen?  Er der noget ved vores psyke, som du undrer dig over?  Så skriv til os på: neh@videnskab.dk (Nana’s mail) ast@videnskab.dk (Anne Sophies mail) Så kan det være, at vi også vil jagte svaret på dit spørgsmål. Rigtig god sommer. Vi høres ved

Lige nu er forskere i fuld gang med at udvikle VR-løsninger, som de håber, kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser som angst, depression eller skizofreni. Måske vil mennesker med angst for eksempel kunne undgå at tage medicin og i stedet gå i virtual reality-terapi. Og måske kan vi en dag bruge VR som et vindue til at kigge ind i hjernen og screene for psykisk sygdom.  I denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium, ser vi nærmere på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VR i psykiatrien - og hvor langt vi er med teknologien i dag.  I episoden kan du bl.a. høre om: Hvordan virtuelle fester, køkkener og elevatorer kan hjælpe med at behandle og opspore psykiske lidelser   Hvordan øjenbevægelser hænger sammen med social angst Hvorfor omkring halvdelen af mennesker med depression og bipolar lidelse og 80 procent af mennesker med skizofreni har kognitive vanskeligheder som problemer med at planlægge, koncentrere sig og bevare overblikket. Episoden er optaget foran 125 gymnasieelever i

Kunstig intelligens er oprindeligt inspireret af menneskehjernen, men hvilken af de to er mest troværdig, når du skal træffe beslutninger? Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium. Her sætter vi nemlig hjernen og kunstig intelligens op i hver sit ringhjørne til en troværdighedsdyst, hvor vi blandt andet finder ud af, hvordan de hver især lærer. Det er nemlig her, der kan opstå fejl, der gør, at vi måske ikke altid kan stole helt på kunstig intelligens… eller på hjernen.   Lyt med og find ud af, hvem der vinder dysten - og også, hvad Harry Styles mon har med hjernens neurale netværk at gøre.  Episoden er optaget foran 125 gymnasieelever i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson.  Medvirkende: Christina Rostrup Kruuse, professor i neurorehabilitering og overlæge ved Neurocentret på Rigshospitalet  Aasa Fera

Teknologi til at optimere soldaters hjerner og til at forbinde hjernen med computere er ifølge Nato et af de største militære investeringsområder i dag. Og ifølge Nato vil vi i 2050 have teknologi, der kan øge soldaters opmærksomhed og koncentrationsevne - og måske også gøre dem mindre følsomme over for stress og frygt. Men skal vi hoppe jublende ind i de nye teknologiske muligheder – eller skal vi træde på bremsen?  Det undersøger vi i denne særepisode af Brainstorm, hvor vi tager dig med på en rejse ud i fremtiden.    For der er allerede i dag bygget hjerneteknologi ind i jægerpiloternes hjelme, så de kan zoome og skifte til nattesyn - helt uden at trykke på nogle knapper. Men hvordan ser fremtiden ud? Og hvordan kan hjerneteknologi potentielt ændre fremtidens krige? Det kan du blive klogere på i episoden, hvor du også får svar på: Om militæret vil kunne læse fjendens tanker i fremtiden Om fremtidens krige vil blive udkæmpet af cyborgs frem for mennesker Om man en dag vil kunne hacke hjernen på folk E

Når du hører ordet ‘doping’, tænker du sikkert på piller som epo og anabolske steroider, der får kroppen til at præstere bedre. Men måske er det første gang, du hører om neurodoping - altså teknologi, der får hjernen til at præstere bedre.  Hjerneforskere er allerede i fuldt sving med at undersøge, om neurodoping kan øge elitesportsudøveres fokus og generelt booste deres præstation, når de dyster om medaljer. I denne episode undersøger podcastværterne Anne Sophie og Nana neurodopings potentiale. Kan hjerneteknologi blive den næste store dopingmetode i sportens verden? Kan neurodoping hjælpe en toptunet cykelrytter som Jonas Vingegaard til en tredje Tour-sejr? Eller kan det gøre almindelige mennesker til topatleter?  Og ikke mindst - hvad betyder neurodoping for sporten - og hvor går grænsen mellem den teknologiske udvikling og fair play?  Få svar på det og meget mere i denne episode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium under arrangementet Hjernedag 2024.  Der udkommer i alt fire special-

Fantomsmerter, intelligens, optiske illusioner, tarmbakterier og beatboxende forskere. Brainstorm har været vidt omkring i sin femte sæson i jagten på at gøre dig klogere på din og andres hjerner.  Nu er sæsonen ved vejs ende. Og det markerer værterne med et awardshow, hvor de serverer en kavalkade af højdepunkter og fraklip - og uddeler priser, naturligvis, til nogle af de forskere, der har gjort et særligt indtryk i den forgangne sæson.  Hvem løber mon med prisen for ‘Årets Forskningsord’? Hvem vinder mon i kategorien ‘Største X-faktor-talent’? Og hvem går Brainstorms Ærespris til? Lyt med i podcasten, og kom med på en rejse gennem femte sæson af Brainstorm, hvor du får et gensyn med sæsonens highlights og nogle af de bedste bloopers. I det sidste afsnit i sæson 5 får du også svar på: Hvilket kæledyr Brainstorms husforsker – Albert Gjedde – mon har. Hvad en pooper scooper er. Hvad nummerplader har med hjerneforskning (og forældreskab) at gøre. Tak, fordi I lytter med. Tak til forskerne for at sty

Vækkeuret ringer, det er mørkt og efterårsagtigt, og du er træt. Men heldigvis venter dig en god kop kaffe, der kan kvikke dig op.  For mange mennesker er kaffe en fast del af morgenritualet - og for så vidt også eftermiddags- og aftenritualet - fordi det får os til at føle os mere friske.  Men hvorfor gør kaffe dig mere frisk? Og er kaffe i det hele taget sundt?  Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast, hvor værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen undersøger kaffes effekt på hjernen.  Nana føler sig nemlig lidt efterårs’smattet’ og drikker ekstrameget kaffe for tiden, så hun vil gerne vide, hvordan den sorte drik påvirker hjernen til at blive mere vågen.  I episoden får du også svar på, om det er smart at drikke kaffe inden sengetid, på hvordan kaffe påvirker dine kognitive evner, og på hvordan effekten af koffein hænger sammen med dine gener.  Denne episode er en versionering af Videnskab.dk’-videoen ‘Er kaffe sundt eller usundt?’, som

Brainstorm holder efterårsferie i den her uge og i næste uge. Vi er tilbage i dit podcastfeed igen i uge 43 - nærmere bestemt den 24. oktober.   I mellemtiden kan du jo altid gå på jagt i vores arkiv. Hvis du ikke har fået hørt vores sommerserie om smerte, så har du hele fire afsnit dér, som du kan lytte til - det passer på en eller anden måde meget godt til gråvejret.  I serien kan du bl.a. høre om, hvad de gamle grækere troede, der skete, når noget gør ondt, og hvordan man for 150 år siden i USA delte morfin ud til højre og venstre og gav det til alt fra stressede husmødre til hostende børn.  Og apropos gråvejr, så kan også lytte til vores episode om vinterdepression, hvor I kan få konkrete råd til, hvordan I kan hjælpe jeres hjerne gennem den mørke tid.    I kan også hoppe over til vores gode venner, Emma og NC. de laver Videnskab.dk-podcasten Plantejagten - og sammen med dem kan I bl.a. tage på fossiljagt eller blive klogere på klokkeensianen og de bedrageriske larver, som lever i den.   Du finder so

Du har sikkert prøvet det. Du ligger med din telefon i hånden, og det er som om, at du er klæbet fast til sofaen. Du scroller igennem en masse sjove, korte videoer på Facebook, Instagram eller TikTok. Du ved egentlig godt, at du burde komme op fra sofaen og lægge telefonen væk. Men det bliver en hård kamp, og det er ikke altid, du vinder den.  Men hvorfor? Hvorfor stjæler telefonen så meget af vores tid? Og hvorfor er det så forbandet svært at lægge den fra sig igen?    Det undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i, hvad der egentlig sker i hjernen, når vi scroller - og hvilke mekanismer, der får os til at blive ved og ved og ved og ved med at scrolle.  Vi dykker også ned i to berømte eksperimenter fra 1950’erne, som har været afgørende for vores forståelse af de mekanismer, der holder os låst fast til mobilen. Og så får du også nogle konkrete råd til, hvordan du kan stoppe scrolleriet og komme op ad sofaen.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram.

Forestil dig et æble.  Hvordan ser du det for dig? Står det knivskarpt og livagtigt for dit indre øje, eller er det slørret, simplificeret og tegneserieagtigt?  Forestil dig nu, at det rådner eller skifter farve. Kan du manipulere med æblets udseende, dreje det rundt og zoome ind på det, eller er din forestillingsevne mere begrænset? I de seneste år har videnskaben for alvor fået øjnene op for, hvor stor forskel der er på folks visuelle forestillingsevner. Interessen er især vokset for den kognitive ekstrem, der hedder hyperphantasia. Det er en sjælden evne til at danne så stærke og virkelighedstro forestillingsbilleder, som hvis der udspillede sig en film for dit indre blik. På den anden side af spektret findes folk, der har aphantasia. Et endnu sjældnere fænomen, hvor man slet ikke kan visualisere ting. Den indre skærm er helt sort. Denne tilstand har også nydt stor videnskabelig popularitet i de seneste år. Derfor sætter værterne Anne Sophie og Nana sig for at undersøge, hvorfor der er så kæmpestor fo