Brainstorm

Stig ombord på hjerneflyet!  I denne uge tager vi jer nemlig med på en overflyvning over hjerneforsknings-landskabet anno 2024. Bag roret sidder Brainstorms husforsker - professor emeritus og hjernefyrtårn Albert Gjedde - og han har udpeget de tre mest interessante nedslagspunkter lige nu. Stop nummer 1 er en blindgyde. Til trods for årtiers ihærdige forsøg er det nemlig stadig ikke lykkedes forskerne at finde den underliggende forklaring på, hvorfor  psykiske lidelser opstår i hjernen. Men hvordan kommer vi så ud af blindgyden?   Derefter lander vi midt i en sprængfarlig debat om tro og videnskab - og undersøger, om det virkelig kan gøre os sundere at tro på noget? Til sidst skal vi forbi et nyt videnskabeligt studie, som - måske - skaber håb for fremtidens Alzheimers-behandling. Med på flyet er også Brainstorms værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen.  Vi ønsker jer en behagelig flyvetur!  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Albert Gjedde,

Vi kender alle Bamse fra fjernsynet. Den store, gule, barnlige bjørn, som bor i et lille, skævt legehus af træ i en skov. Han er egoistisk, i sine følelsers vold og så er han ikke altid så god til at tage hensyn til andre - særligt ikke hans bedste ven, Kylling. Bamse skal forestille at være ligesom et almindeligt børnehavebarn. Men er børn virkelig lige så onde som Bamse? Og hvad foregår der egentlig inde i hovedet på dem? Det undersøger podcast-værterne Nana Elving Hansen og vikar-vært Benjamin D’Souza i denne episode af Brainstorm.  For at blive klogere på børns udvikling har de snakket med to forskere, Dora Kampis og Toril Sveistrup Jensen, der hver dag arbejder med at finde ud af, hvad børn mon tænker. Forskerne fortæller, hvordan små børn forstår verden omkring dem - og så giver de også et par gode råd til, hvad du kan gøre, hvis dit barn opfører sig lige så tarveligt som Bamse. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Dora Kampis,  adjunkt og ledende

Bomber regner ned over Ukraine, mpox-virus breder sig i Afrika, krigen raser i Gaza og klimaet bliver hele tiden varmere. Selv om verden statistisk set er et bedre sted at være i dag, end den var for 100 år siden, så kan det godt føles som om, at verden vælter sig i kriser - og at de rykker tættere på vores dørtærskel.    Ligesom 4,5 mio. andre danskere, har de to Brainstorm-værter Anne Sophie og Nana netop fået Beredskabsstyrelsens nye pjece ‘Forberedt på kriser’ ind i deres digitale postkasse. Og i sidste uge fik Danmark også et ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.  Men hvad gør dét egentlig ved vores psyke hele tiden at få nyheder om kriser?  Hvorfor er der nogle, der hamstrer toiletpapir, mens andre bliver klima-benægtere? Og hvilken type er du?   Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor værterne sammen med psykologiprofessor Jesper Dammeyer dykker ned i krisens psykologi - og giver et bud på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere kriser. Brainstorm er støttet af Lundbeckfond

I april vurderede landets tre retsmedicinske institutter i en rapport, at opioider er de farligste stoffer i Danmark. Men hvorfor er opioiderne så farlige, og hvad sker der i hjernen, når man indtager dem? Det har podcastværterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen sat sig for at undersøge i denne uges episode af Brainstorm – Videnskab.dk’s podcast om hjernen. I episoden har de allieret sig med Lars Arendt-Nielsen, som er smerteforsker og professor på Aalborg Universitet. Han forklarer blandt andet, hvorfor stofferne fentanyl, ‘oxy’ og ‘dolol’ er så afhængighedsskabende, hvordan det dulmer din smertesans og påvirker den del af hjernen, der styrer din vejrtrækning - og hvilke ændringer der sker i hjernen på folk, der tager opioider igennem længere tid. Anne Sophie og Nana har også samarbejdet med Videnskab.dk-podcasten Plantejagten, så i episoden kan du også høre, hvorfor opiumsvalmuen i det hele taget har lavet et stof, der er så farligt for mennesker. I episoden kan du også høre mere om: Hvilke

Efter Brainstorm udgav den fjerde og sidste episode i serien om smertens historie, fik vi en mail fra smerteforsker Morten Høgh.  Som smerteforsker har Morten fingeren på pulsen i forhold til de sidste nye teorier og metoder på området, og han syntes, at vi manglede at komme ind på, hvordan smerteforskere forstår kronisk smerte og arbejder med at gøre livet bedre for kroniske smertepatienter i dag. Derfor kommer her den femte og sidste episode i serien om smertens historie. Her ringer værterne Nana og Anne Sophie til Morten Høgh og tager en snak med ham om den nyeste viden samt de nyeste behandlinger og teorier, når det gælder kroniske smerter.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Morten Høgh, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Studie om løft og rygsmerter Morten Høghs ‘SmerteVejleder Podcast’ om kroniske smerter her

Man hører så meget om babyhjernen under udvikling, om teenagehjernen under ombygning og om den ældre hjerne.  Men hvordan ser hjernen ud, når du er midt i livet?  Middellevetiden for danske kvinder er 83 år og 79 for mænd, så hvis du er omkring de 40, kan man godt sige, at din hjerne er ‘midaldrende’, og netop dette stadie i hjernens ‘livsfaser’ ser Brainstorm nærmere på i dag. Værterne Nana og Anne Sophie stiller spørgsmålene: Er hjernen allerede i gang med så småt at lukke butikken, når du runder de 40? Mister du nerveceller?  Hvor god er hjernens forskellige områder til at kommunikere med hinanden? Hvad sker der med dine kognitive evner? Hvad kan du selv gøre for at passe på din midaldrende hjerne? Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Torben Moos, professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Studiet, der peger på, at hjerne

For nylig udkom et stort studie, der peger på, at omega-3 kan mindske voldelig og aggressiv adfærd. Og forskerne bag studiet anbefaler omega-3 som middel mod vold på samfundsmæssigt plan.  Men er det virkelig så enkelt? Kan omega-3 skrue ned for kriminaliteten i samfundet og give roligere skolebørn?  Uanset hvad svaret er, lader det i hvert fald til, at omega-3 har flere virkninger på hjernen, der er positive i mange situationer.  Derfor undersøger Anne Sophie og Nana, der nu er tilbage efter ferie, hvad det er for positive virkninger, omega-3 har på vores adfærd og på vores hjerner.  Vi kommer helt ind i hjernens maskinrum i vores søgen efter svaret på, hvordan omega-3 arbejder inde i hjernens celler, og vi giver råd til, hvor meget omega-3 man bør tage for at høste de positive effekter. Denne episode er inspireret af - og delvist baseret på - Videnskab.dk-artiklen ‘Omega-3 kan reducere aggressiv adfærd, konkluderer nyt studie’ skrevet af Sara Oline Jørgensen.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Den 12. august 1917 var en fatal dag for den unge Frank Hopkinson. Han var soldat for den engelske hær under Første Verdenskrig, og netop den dag blev han ramt af en bombe, der ændrede hans liv. Bomben ødelagde Franks ben, så det måtte amputeres, og det blev starten på et liv med fantomsmerter: En type smerte, du kan opleve, når du har ondt i en legemsdel, du har mistet. I denne fjerde og sidste episode i miniserien om smertens historie, rejser Anne Sophie og vikar-Benjamin op gennem 1900-tallet og ser på, hvordan opfattelsen af smerte har udviklet sig. De følger både Franks kamp mod fantomsmerterne, men også lægernes og forskernes kamp med at forstå de uforklarlige smerter, der clasher med tidligere tiders forståelse af smerte.  Kaster forskerne de gamle teorier om smerte under bussen? Hvad sker der med Frank og hans fantomsmerter? Hvordan har 1900-tallets smerteopfattelse udviklet sig til den, vi kender i dag? Er 'det dorsale horn' et instrument fra en fantasy-roman eller en kropsdel? Få alle svaren

Siden 1990’erne har en opioidkrise, hvor et stigende antal mennesker er blevet afhængige eller er døde af de smertestillende midler, opioider, hærget  i USA, og senest også i Danmark. Men faktisk blev USA allerede kastet ind i sin første opioidkrise for over 150 år siden, da det smertestillende middel morfin eksploderede i popularitet på det amerikanske marked. Morfin blev hældt i medicin mod alt fra graviditetskvalme og diarre til mavesmerter og hostesaft til børn. Stoffet blev hyldet som et mirakelmiddel, men det efterlod også hundredetusinder af amerikanere i dyb afhængighed. Den såkaldte 'morfinisme' eller 'morfin-mania' blev især drevet af de mange soldater, der fik skudt arme og ben af under den amerikanske borgerkrig, og da krigen var ovre i 1865, stod en generation af unge mænd tilbage med afgrundsdybe misbrugsproblemer. Hvad der skete med de mange afhængige borgerkrigsveteraner? Hvordan styrede USA ud af den store opioid-epidemi? Og hvad gik videnskabsmændene i sidste halvdel af 1800-tallet og

I første halvdel af 1800-tallet begyndte den vestlige verden at komme op i gear, når det gjaldt videnskab og teknologi. Forskernes forståelse af smerte blev også revolutioneret. Indtil nu havde fragmenter af ældgamle ideer om smerte fra antikkens Grækenland klæbet til lægevidenskaben, men i begyndelsen af 1800-tallet blev de for alvor udfordret. Videnskabsfolk fik nemlig bedre mikroskoper og undersøgelsesmetoder, men ak! De store fremskridt i smerteopfattelsen blev ledsaget af vilde, vulgære og vederstyggelige eksperimenter, der gik samfundet til at gispe. I denne episode af Brainstorm kan du finde ud af, hvilke - efter nutidens standarder - fuldstændig uortodokse metoder 1800-tallets læger tog i brug, når de testede nye smertebehandlinger. Du kan også blive klogere på, hvorfor begyndelsen af 1800-tallet var en virkelig dårlig periode at være kanin i, og du kan lære, hvorfor lægerne var betænkelige ved at smertedække fødende kvinder.   -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniseri

Når du støder foden på en dørkarm, ved du sikkert godt, at det er din hjerne, der opfanger smertesignalet fra din dunkende tå, men i Antikkens Grækenland havde man nogle helt andre forestillinger om smerte. En af datidens største tænkere Aristoteles troede for eksempel, at smerte kom fra hjertet - ikke fra hjernen. Han var overbevist om, at hjertet var centrum for alle vores tanker og følelser, og altså herunder for smerte. Men hvor dælen fik Aristoteles her ide fra? Hvilke andre skøre og overraskende forestillinger havde de gamle grækere? Og hvordan behandlede de smerter? Det kan du finde ud af i denne episode af Brainstorm - spoileralarm: Grækernes smertebehandlinger får dig til at takke nutidens sundhedsvæsen! -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benja

Hvis du skal på musikfestival i løbet af sommeren, kommer du helt sikkert til at opleve at stå til en koncert og høre noget musik, du bare ikke kan lade være at toe-tappe eller head-boppe til.  Vi mennesker er nemlig utroligt gode til at fange og bevæge os til  rytmen i musik. Vi lærer det allerede som helt små børn, og i modsætning til os, har dyr ikke en særlig veludviklet rytmesans. Men hvorfor giver musik os sådan en ustoppelig lyst til at danse? I denne episode af Brainstorm går værterne Nana og Anne Sophie på jagt i hjernen efter svaret.  Det viser sig nemlig, at musik får hjernen til at syde og boble af aktivitet, som driver os ud på dansegulvet. Og der er ét bestemt karakteristika ved musik, som hjernen er ekstravild med.  Hvad sker der i hjernen, når vi hører musik? Hvorfor vækker noget bestemt musik vores danselyst? Hvorfor er mennesker rent evolutionsmæssigt blevet udstyret med en så veludviklet danseglæde? Hvordan lyder det, når en hjerneforsker beatboxer? Lyt med i ugens episode af Brains

Hjernen er spækket med C-vitamin! Og det ser ud til, at C-vitamin er virkelig vigtigt for hjernen. Men hvad det helt præcis gør derinde, er forskerne mindre sikre på. Det kan marsvin dog måske hjælpe os med at blive klogere på. Hvorfor det lige præcis er marsvin, der kan være nøglen, kan du få svar på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana tager på jagt efter hjernens knap så kendte brandmajor: C-vitamin. Én ting, vi nemlig ved om C-vitamin er, at det er en vigtig antioxidant. Og den sørger for at få bugt med såkaldte frie radikaler, der skader hjernens celler. Men hvad sker der egentlig, hvis hjernen mangler C-vitamin? Og hvordan hænger C-vitamin sammen med psykotiske lidelser? Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor vi også runder mojitos, hjernens zombiesøhest (aka hippocampus) - og flagermus.   Medvirkende: Pernille Tveden-Nyborg, som er lektor i Eksperimentel farmakologi på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet Bjørn Ebdrup, som er klinisk

I denne anden og sidste episode i miniserien om intelligens går Nana og Anne Sophie på jagt efter svaret på et af videnskabens helt store spørgsmål:  Skyldes vores intelligensniveau vores gener eller det miljø, vi vokser op i? Jagten på svaret fører værterne helt tilbage til barndommen, hvor de ser på, hvilke faktorer der påvirker et barns intelligensniveau, når det bliver voksent.  Nana og AS optrevler også en årelang videnskabelig strid om, hvorvidt det er vores arv eller vores miljø, der bestemmer vores intelligensniveau. Det er ikke en helt nem opgave at løse, men værterne finder frem til forskernes bedste bud ud fra den nyeste intelligensforskning. Det kan du høre meget mere om i episoden.  Lyt til den første episode i miniserien om intelligens her.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Univers

Brainstorm er ramt af sygdom, så derfor genudsender vi i denne uge en tidligere episode, der handler om kvindehad, og hvordan vi kan bekæmpe det. Episoden blev udgivet af Brainstorms tidligere værter Jais og Asbjørn i 2022, men den er desværre aktuel igen i kølvandet på DR's dokumentar om sexisme i musikbranchen. Derfor får I en genlytning. I episoden giver tre forskere deres råd til, hvordan vi skal komme kvindehadet til livs, og mange af rådene taler direkte ind i de oplevelser, man kan have, hvis man er offer for sexisme på arbejdspladsen. For eksempel i musikbranchen, som der er fokus på i disse dage. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik og næstforperson i Dansk Mandesamfund Jakob Rosendal, postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og på Museet Køn Signe Uldbjerg Mortensen, ph.d. og videnskabelige assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aa

Synstab, lammelser, problemer med balancen og overvældende træthed. Det er bare nogle af de symptomer, mennesker med sklerose oplever - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen. I Danmark lever lidt over 18.600 mennesker med sklerose. Og inden for de seneste 20 år er antallet af folk med diagnosen steget. Samtidig er det ofte i de unge år, at sygdommen rammer - altså allerede i 20’erne og 30’erne. Men hvorfor bliver nogle ramt af sklerose? Og hvad sker der i hjernen, når man får de fysiske og kognitive problemer som synstab og ekstrem træthed, som sygdommen medfører? Det undersøger vi i denne uges episode af Brainstorm sammen med Helle Hvilsted Nielsen, som er professor i neurologi med fokus på sklerose på Syddansk Universitet. Du kan også blive klogere på:  Hvad Eske Willerslev og yamnajafolkets ældgamle DNA har at gøre med sklerose Hvorfor du kan gå med sklerose i flere år uden at opdage det Hvordan immunceller kan opføre sig som små gløder, der ligger og ulmer i hjernen Hvordan forskerne ar

Brainstorm udgår i denne uge. Men! Vi er tilbage i næste uge med en ny episode, og her skal det handle om sklerose - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen. Den rammer oftest yngre mennesker, og så er det en sygdom, hvor forskerne faktisk ikke rigtig ved, hvorfor man får den.   Mens du venter på dét, så kan du jo altid dykke ned i Brainstorms arkiv. Det kan f.eks. være, at du står og skal til eksamen? Så kan du få fem forskningsbaserede råd til at optimere læseferien i denne episode: ‘Eksamen på hjernen: Sådan husker du bedst dit pensum’ Eller: Hvis du står og skal på festival om lidt - ja, så kan det være, du bliver glad for at høre, at det faktisk kan være godt for dit sind! Hvordan dét hænger sammen kan du høre her i episoden: ‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten’  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Følg Brainstorm på Instagram.

Forskning peger på, at mennesker med en høj intelligens kan se frem til et markant bedre liv end mennesker med en lav intelligens. Intelligens er nemlig den menneskelige egenskab, der hænger tættest sammen med vores uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, økonomiske og sociale forhold.  Men hvad vil det egentlig sige at være klogere end gennemsnittet, og kan du træne din intelligens, så den bliver højere - og du dermed kan øge chancerne for et lidt federe liv? Det undersøger podcastværterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm.  Lyt med og bliv klogere på: Hvornår i livet du har bedst mulighed for at træne din intelligens Om uddannelse giver dig en højere intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving

Du kan nok huske historien om Karius og Baktus, der kommer på besøg og laver huller i dine tænder, hvis du ikke børster dem. Men huller i tænderne er faktisk ikke den eneste grund til at være grundig med tandbørstningen. Bakterier bliver nemlig ikke bare i munden. Der er solid forskning, som viser, at bakterier fra munden kan rejse rundt i kroppen og blandt andet spiller en rolle i forhold til leddegigt, diabetes og åreforkalkning. Og: Bakterier fra munden kan også havne i hjernen!  Her kan de give hjernebylder, og det tyder også på, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og hjernesygdommen Alzheimers. Men hvordan kan tandsundhed overhovedet påvirke din hjerne, og skal du være bange for at få demens, hvis du ikke altid er så grundig med tandbørstningen? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted undersøger sammenhængen mellem tændernes og hjernens sundhed. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Br

I køleskabe på Oxford Universitet ligger over 4.000 ældgamle hjerner opbevaret. Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder på Jorden, men de har allesammen det til fælles, at de har formået at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den ældste over 12.000 år gammel.  I denne episode af Brainstorm går Anne Sophie og Nana på jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen. De undersøger, hvem hjernerne har tilhørt, hvorfor de er blevet bevaret i så mange årtusinder, og hvad hjernerne kan lære os om moderne hjernesygdomme. Vi skal på en rejse fra menneskeofringer på toppen af et højt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten på hjernernes oprindelse. Vi skal også høre om en svensk mand, der led en forfærdelig skæbne i Stenalderens nordøstlige Sverige.  Du kan godt glæde dig! *I episoden siger vi, at hjernerne fra Inkariget er fra 1450 før vores tid. Det er selvfølgelig en fejl. Hjernerne er fra år 1450.  Brains