Brainstorm

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 122:30:20
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Brainstorm er Videnskab.dks hjerne-magasin, der hver uge interviewer danske forskere om den nyeste videnskab og forskning om hjernen.

Episodios

  • Brainstorm live: Hjernestyrede exoskeletter kan give lammede bevægelsen tilbage

    14/12/2023 Duración: 39min

    I Iron Man-superheltefilmene har hovedrollen Tony Stark et exoskelet, der både gør ham i stand til at flyve, modstå skader og skyde mod sine fjender. Virkelighedens exoskeletter er dog en helt anden sag.  I dagens afsnit af Brainstorm skal det netop handle om exoskeletter. Ikke dem, Marvel-helte bruger til at dræbe fjender, men de virkelige exoskeletter, der tjener et mindst lige så heltemodigt formål.  Exoskeletter bliver særligt brugt til at genoptræne patienter, der har fået lammelser - for eksempel efter et slagtilfælde - og skeletterne hjælper mange med at vinde bevægeligheden tilbage.  Hvordan det går til, fortæller Mads Rovsing Jochumsen, der er hjerneforsker og lektor i sundhedsteknologi, i dagens afsnit af Brainstorm.  Dagens afsnit handler også om, hvor grænsen går mellem helbredelse og optimering.  I dag bruges hjerneteknologi såsom exoskeletter nemlig primært til at helbrede syge, men der bliver i stigende grad udviklet teknologi, der har til formål at optimere mennesket, og nogle forskere tr

  • Brainstorm live: Kan vi ændre i kriminelles hjerner og forhindre mord?

    07/12/2023 Duración: 42min

    Ny teknologi giver ofte anledning til både håb og frygt. Og hjerneteknologi er ingen undtagelse. På den ene side kan vi for eksempel bruge hjernestyret teknologi til at lære mennesker med hjernesygdommen ALS at styre en robotarm med hjernen. På den anden side er nogle forskere bekymrede for, at vi en dag vil kunne bruge hjerneteknologien til at ændre i kriminelles hjerner, uden at de kan sige fra. Men så er det store spørgsmål: Skal vi forfølge alle de muligheder, neuroteknologi giver os? Skal vi for eksempel ændre i kriminelles hjerner, så de ikke begår forbrydelser? Og er det realistisk, at vi kan gøre det inden for en årrække? Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm – Videnskab.dk’s podcast om hjernen – der er optaget live på Experimentariums Store Scene. Her plukker Brainstorms værter disse to forskeres hjerner: Lektor i sundhedsteknologi og hjerneforsker, Mads Rovsing Jochumsen, samt professor i etik og retsfilosofi, Jesper Ryberg. Særepisoden er optaget foran en sal fuld af gy

  • Brainstorm live: Kan hjernedoping hjælpe dig med at score et 12-tal?

    30/11/2023 Duración: 42min

    Hjernedoping, også kaldet neurodoping, er en teknologi, der hacker vores hjerner til at præstere bedre. Men er det snyd? Og er det farligt? Og hvad kan vi egentlig optimere ved at sætte strøm til hjernecellerne?  Få svaret i denne særepisode af Brainstorm - Videnskab.dk’s podcast om hjernen, der er optaget live på Experimentarium. Vi er nemlig taget ud af studiet og bringer de næste uger en række livepodcasts om hjerneteknologi.  Dette er nummer to i rækken, og her skal det altså handle om en teknologi til at stimulere hjernen med magnetiske eller elektriske signaler, der går under navnet neurodoping.     Brainstorm-værterne dykker ned i neurodoping sammen med to forskere: Hjerneforsker Andrew Stevenson og etik-professor Thomas Søbirk Petersen.  I denne episode kan du også blive klogere på, hvad en coladåse har med hjerneforskning at gøre, hvilke etiske dilemmaer den nye teknologi bringer med sig - og hvad forskerne ville dope deres hjerne til, hvis de kunne.  Særepisoden er optaget på Experimentarium i

  • S4 Ep37: Brainstorm live: Hvad kan vi styre med hjernen i fremtiden?

    23/11/2023 Duración: 48min

    Brainstorm er rykket ud af podcaststudiet! De næste uger bringer vi i alt seks live-episoder, der er optaget på Experimentarium Temaet er neuroteknologi. og i denne første særepisode kan du blive skarp på, hvordan vi kan styre teknologi med hjernen. Forestil dig, at du kunne kommunikere med andre blot ved tankens kraft. Helt uden at tale eller bruge fagter. Eller at du kunne spille FIFA, Counterstrike - eller Hogwarts Legacy, uden en controller. Du skal bare tænke på dit næste træk i spillet, og så kan du styre det med din hjerne. Det lyder måske som noget fra en sci-fi-film, men det kan være en virkelighed, der er tættere på, end du måske tror. Ved hjælp af hjernestyret teknologi - neuroteknologi - kan vi nemlig i princippet styre alt med hjernen.  Men hvad kan vi vente os af teknologien i fremtiden, og hvilke etiske dilemmaer følger med den? Hvor går grænsen mellem mennesker og maskiner, og kan teknologien på sigt være farlig for os mennesker? Det kan du få svar på i denne episode af Brainstorm - Videns

  • S4 Ep36: Vi bringer en servicemeddelelse

    09/11/2023 Duración: 01min

    Brainstorm forbereder live-podcasts om neuroteknologi. Vi ses om to uger! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg os på Instagram. Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus 

  • Hvorfor har du svært ved at huske, når du har en depression?

    02/11/2023 Duración: 22min

    Vi kender alle sammen, at man står og er på vej ud af døren og glemmer, hvor man har lagt sine nøgler.   Det er helt normalt at være glemsom fra tid til anden, men hvis du har haft en psykisk lidelse såsom svær stress eller depression, kan hverdagens glemsomhed forvandle sig til omfattende hukommelsesbesvær. Forskning peger med al tydelighed på, at visse psykiske lidelser svækker vores hukommelse. Men hvorfor? Hvad er det for nogle biologiske mekanismer, der er på spil, når depression og stress påvirker hjernen og hukommelsen?  Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast. I episoden får du også svar på, om hukommelsen bliver normal igen efter at have taget skade under en depression. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Poul Videbech, professor i psykiatri og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup Links til studier: Studier om påvirkning af hippocampus ved depression: 1, 2 og 3 Studie om neuroge

  • S4 Ep35: Elon Musk har fået lov til sy en chip ind i hjernen på mennesker. Men hvor langt er de egentlig med teknologien?

    26/10/2023 Duración: 25min

    Den superrige tech-iværksætter Elon Musk har siden 2016 arbejdet på at udvikle en hjernechip, der kan gøre os mennesker i stand til at styre ting med hjernen. Nu har hans firma, Neuralink, fået godkendelse til at påbegynde menneskeforsøg.  Men hvad er det helt konkret, de skal teste? Og hvor langt er videnskaben egentlig med teknologien, når det kommer til at styre for eksempel en robotarm - eller endda et computerspil - med hjernen?  Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, Videnskab.dk’s hjernepodcast, hvor værten Nana Elving Hansen har inviteret læge og ph.d.-studerende Benjamin Svejgaard ind i podcasten til en snak om neuroteknologi, hjerne-symaskiner og hvorfor cyborgs ikke er science fiction, men science faction.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Benjamin Svejgaard, læge og ph.d-studerende på Center for Neuroteknologi og rehabilitering på Aalborg Universitet Referencer: Neuralinks egen artikel om Prime-studiet kan du læse her De

  • S4 Ep31: Hjernespecial: Sov sødt, kære lytter, og visselul... sådan kan musik få dig til at sove

    12/10/2023 Duración: 15min

    Klokken er mange. Det er mørkt udenfor. Du ligger i din seng, mens du vender og drejer dig febrilsk. For uret tikker, og der bliver kortere og kortere tid til, at din alarm ringer. Du kan ikke sove.  Kan du nikke genkendende til scenariet? Så er der måske hjælp at hente. I denne uges hjernespecial undersøger Brainstorm-vært Nana nemlig, om musik kan hjælpe hende med at falde søvn. Spoiler: Det kan det! Men er Taylor Swift eller BTS det bedste soundtrack til en god nattesøvn?  Vi får hjælp af Kira Vibe Jespersen fra Aarhus Universitet, der forsker i lige netop musik og søvn.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende:  Kira Vibe Jespersen, lektor på Institut for Klinisk Medicin - Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet Referencer:  Studie: Listening to music for insomnia in adults Artikel: Tre råd: Sådan kan musik hjælpe dig med at falde i søvn Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Josefine Alberg, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie W

  • S4 Ep30: Hjernespecial: Hvorfor hører mennesker med skizofreni stemmer?

    05/10/2023 Duración: 11min

    Når mennesker med skizofreni hører stemmer, opfatter hjernen det på samme måde, som hvis der rent faktisk stod en person og talte til dem i virkeligheden. Men hvor kommer stemmerne fra - altså, hvad er det i hjernen, der skaber hørehallucinationer?  Dét spørgsmål mener den norske forsker Kenneth Hugdal at være kommet tæt på at kunne besvare, og i denne special-episode dykker Brainstorm-vært Nana ned i hans mulige svar med kyndig hjælp fra skizofreniforsker Kirsten Borup Bojesen. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende:  Kirsten Borup Bojesen, læge og forsker ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning på Psykiatrisk Center Glostrup. Referencer:  Studie om glutamat- og GABA-systemets sammenhæng med auditive hallucinationer  Dansk studie med nydiagnosticerede skizofrenipatienter og glutamat- og GABA-niveauer Norsk forsker: Derfor hører patienter med skizofreni stemmer Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Josefine Alberg, Anna C

  • S4 Ep29: Jais takker af

    28/09/2023 Duración: 04min

    Her er en lille hilsen fra Jais til alle jer, Brainstorms, skønne, dejlige lyttere. 

  • S4: Kan virtual reality øge Andreas Mogensens mentale velvære?

    21/09/2023 Duración: 24min

    Andreas Mogensen bor lige nu på den Internationale Rumstation (ISS), hvor han skal tilbringe de næste seks måneder, men værterne Nana og Anne Sophie er bekymrede for hans psyke.  Rummet er nemlig et koldt, ensomt og menneske-fjendtligt sted, og flere studier peger på, at den ekstreme isolation, man blandt andet kan opleve i rummet, mikser ret dårligt med den menneskelige psykologi. Derfor allierer Nana og Anne Sophie sig i denne episode med en psykolog på et VR-projekt for mentalt velvære, som Andreas Mogensen skal teste oppe på ISS. Du kan også høre om et vildt videnskabeligt isolations-eksperiment, der endte i kaos for de forsøgsdeltagere, der deltog. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende:   Bo Søndergaard Jensen,  Psykolog hos Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri på Aarhus Universitetshospital og primær psykolog på projektet VAMB (Virtual Assistance Mental Balance) Referencer: NASA’s rapport om pris for bemandet Mars-rejse Studie, der undersøger

  • Psykologien bag det overnaturlige: Derfor tror vi på spøgelser, aliens og drømmetydning

    14/09/2023 Duración: 28min

    Tror du på drømmetydning, spøgelser, eller på at der er et liv efter døden? Eller mistænker du, der er noget overnaturligt på spil, når du drømmer om noget, der så sker dagen efter? Så er du faktisk, som mennesker er flest. Vi mennesker er tilbøjelige til at finde overnaturlige forklaringer på små hverdagsfænomener, og svaret på hvorfor skal findes i vores kognition. Derfor dykker podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i dette afsnit ned i såkaldt ‘anomalistisk psykologi’ - en gren af psykologien, hvor forskere leder efter psykologiske forklaringer på vores tro på det overnaturlige. En af de forskere er britiske Chris French. I denne episode besøger han Brainstorm-studiet, da han er i København i forbindelse med arrangementet Science and Cocktails. Han guider værterne igennem tre psykologiske mekanismer, der snyder vores hjerner til at tro på alt fra astrologi og ånder til clairvoyance og liv efter døden. I afsnittet kan du også høre om dengang, Anne Sophie fik spået sin fremtid a

  • Er din menneskehjerne unik eller ‘bare’ en forvokset chimpanse-hjerne?

    31/08/2023 Duración: 23min

    Vi mennesker har længe gjort en dyd ud af at adskille os fra dyrene, og vi gør ofte vores hjerne til den store stjerne i dén fortælling. Men hvor stor forskel er der egentlig på din menneskehjerne og dyrehjerner?  Det spørgsmål stiller podcast-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.  Her plukker de hjernen på professor i zoofysiologi, Tobias Wang, som forklarer de grundlæggende forskelle (og ligheder) mellem menneskers og dyrs hjerner. Han fortæller også, i hvor høj grad dyr har følelser ligesom os mennesker. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet Videnskabelige studier: ‘The Human Brain in Numbers: A Linearly Scaled-up Primate Brain’, Frontiers in Human Neuroscience, 2009 ‘Spontaneous planning for future stone throwing by a male chimpanzee’, Current Biology, 2009   Artikler: ‘Glæder rotter sig til det bliver sommer?’, Videnskab.dk 2013 ‘Blæksprutter har

  • S4 Ep28: Botox lammer musklerne, men lammer det også din empati?

    24/08/2023 Duración: 19min

    Et prik i panden, der giver færre rynker. Det kan lyde fristende, men flere hjemmesider og artikler på nettet postulerer, at botox også lammer din empati.  Er der virkelig noget om snakken? Kan det gøre os mindre empatiske, hvis vi får botox? Og i så fald hvorfor? Det undersøger podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm. Her dykker de ned i evidensen i forskellige studier, der har undersøgt sammenhængen mellem botox og hjerneaktivitet. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Ro Julia Robotham Tenure track adjunkt på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet Videnskabelige studier: 'Modulation of amygdala activity for emotional faces due to botulinum toxin type A injections that prevent frowning', Scientific Reports 2023 'Botulinum toxin-induced facial muscle paralysis affects amygdala responses to the perception of emotional expressions: preliminary findings from an A-B-A design', Biology of Mood & Anxiety Disorders, 2014 '

  • S4 Ep27: Impostor-fænomenet: 3 råd til at få bugt med din indre bedrager

    17/08/2023 Duración: 21min

    Har du nogensinde fået et godt job og bortforklaret din succes med, at du bare har været heldig? Eller har du slået din flotte topkarakter i en eksamen hen med, at du har fået masser af hjælp af andre, der er dygtigere end dig? Så er det måske impostor-fænomenet, der spiller dig et pus. Impostor-fænomenet er et slags professionelt mindreværdskompleks, hvor du føler dig dårligere end dine kollegaer, venner eller medstuderende og konstant frygter, at omverden skal opdage, at du er en inkompetent bedrager, der ikke fortjener din succes. Hvor mange af os, der egentlig går rundt og føler os som bedragere, og hvad vi kan gøre for at slippe af med impostor-følelser, får du svar på i denne episode af Brainstorm trygt ledsaget af værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted. I episoden får du tre gode råd til at tæmme din indre bedrager, men du lærer også en overraskende ting om impostor-fænomenet. I virkeligheden er impostor-følelser nemlig ikke nødvendigvis en dårlig ting... Brainstorm er støttet af Lun

  • S4 Ep26: Kan næsespray med oxytocin give psykopater mere empati?

    10/08/2023 Duración: 19min

    Du kender næsespray som et trofast middel mod snue og snot, men forestil dig, at psykopater kunne sprøjte hormonet oxytocin op i næsen for at få mere empati.  Mange med dyssocial personlighedsstruktur - i daglig tale psykopati - begår forfærdelig kriminalitet og er ofte til stor skade for sig selv og deres omverden. Det har fået et hold forskere til at undersøge, om man kan ændre psykopaters hjernekemi for at gøre dem mere empatiske. Forskerne har givet en lille gruppe voldelige psykopater næsespray med oxytocin. Oxytocin menes nemlig at spille en stor rolle i forhold til blandt andet følelsesmæssig tilknytning, samarbejde og empati. Men kan et pust næsespray virkelig en dag sætte en stopper for voldelige psykopater? Det kan du høre mere om i dette afsnit af Brainstorm - Videnskab.dk’s podcast om hjernen.  Her dykker podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted ned i det nye hjerneskanningsstudie. Du kan også høre om et skræmmende eksperiment fra 1960’erne, hvor forskere fik psykopater til

  • S4 Ep25: Gjeddes historietime #4: Hvilke udfordringer står moderne medicin mod psykiske lidelser overfor?

    03/08/2023 Duración: 09min

    Gennem tiden har der eksisteret flere behandlinger mod psykiske lidelser, vi i dag ved, var helt hen i vejret.  I dag er det åbenlyst, at læger ikke kan fjerne psykiske lidelser ved at bore et hul i kraniet på folk. Vi ved også, at mange typer af medicin, man tidligere har brugt mod psykiske lidelser, er forbundet med alvorlige bivirkninger. Vi er kommet langt, men vi kan stadig ikke behandle psykiske lidelser med medicin, der virker optimalt.  Hvor står moderne psykofarmaka i dag? Hvad har læger og forskere lært af historien, og hvilke udfordringer forbliver uløste? Det kan du høre meget mere om i denne episode.  Episoden er fjerde og sidste del af en sommerserie, hvor Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser gennem historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka. I fjerde episode er vi nået frem til nutiden. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiolo

  • S4 Ep24: Gjeddes historietime #3: 1900-tallet startede med psykofarmaka-skepsis men endte med medicinsk revolution

    27/07/2023 Duración: 11min

    1900-tallet er det århundrede, hvor forskere tog verdenshistoriens største kvantespring i udviklingen af medicin mod psykiske lidelser.  I begyndelsen af 1900-tallet vendte psykologerne hjerneforskningen ryggen. Neurovidenskaben havde stået meget stille i årevis - i hvert fald når det gjaldt at finde tilfredsstillende svar på, hvorfor psykiske lidelser opstår, og hvordan man behandler dem, men det skulle snart ændre sig. Hjerneforskningen blev vækket til live igen efter Anden Verdenskrig på grund af nye spændende opdagelser om metallet lithium. Få år senere opdagede forskere lægemidlet benzodiazepiners virkning på angst og søvnproblemer, og nu var hjerneforskningen i fuld genopblomstring. Medicinen blev udråbt som et vidundermiddel, og salget boomede.  I dag ved man dog, at benzodiazepiner er afhængighedsskabende og forbundet med alvorlige bivirkninger. I denne sommerserie er du inviteret med, når Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser gennem historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lid

  • S4 Ep23: Gjeddes historietime #2: Brødrene Langes lithium-behandling banede i 1800-tallet vejen for moderne psykiatri

    20/07/2023 Duración: 10min

    Psykiske lidelser har eksisteret lige så længe som mennesket, men vi begyndte først at behandle psykiske lidelser med medicin for 150 år siden.  Faktisk spillede to danske brødre, forskerne Carl og Fritz Lange, en væsentlig rolle i at udvikle medicinsk behandling. Lange-brødrene var nemlig blandt de første til at beskrive metallet lithium som lægemiddel, og de brugte det til at behandle såkaldte ‘periodiske depressioner’ - det, vi i dag kalder bipolar lidelse.  I dag ved man, at lithium skal doseres uhyre forsigtigt for at undgå forgiftning, men tilbage i 1800-tallet forstod man ikke, hvorfor eller hvordan lithium virkede på hjernen eller resten af kroppen, og forskerne eksperimenterede med metallet på livet løs.  I denne sommerserie er du inviteret med, når Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser tilbage i historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka. Denne anden episode handler om opdagelsen af lithium, og om, hvo

  • S4 Ep23: Gjeddes historietime #1: Afføringsmidler og borehuller i kraniet - sådan tacklede man psykiske lidelser inden medicin

    13/07/2023 Duración: 15min

    Vikingefund afslører, at vikingerne borede huller i kraniet på folk - muligvis for at slippe onde ånder ud af kroppen på uheldige mennesker, der havde en psykisk lidelse.  Kranieboringer er bare en blandt en myriade af makabre behandlingsformer fra åreladning til bræk-midler, der gennem historien er blevet brugt til at håndtere psykiske lidelser inden opfindelsen af moderne medicin.  I denne sommerserie er du inviteret med, når Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser op gennem historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka. I denne første episode skal det handle om tiden inden forskere opdagede, hvilken rolle hjernen spiller ved psykiske lidelser, og om de halsbrækkende behandlinger, den manglende viden resulterede i.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet. Følg Brainstorm

página 5 de 13