Brainstorm

En stor del af vores tid bruges i dag foran en computer eller en telefon, og ifølge forretningsmanden Elon Musk gør det os til en form for cyborgs. Desværre er vi bare nogle pokkers ineffektive cyborgs - for kommunikationen mellem menneske og computer går stadig gennem vores fingre. Det kan der dog rådes bod på. I 2016 startede Elon Musk virksomheden Neuralink, der arbejder på at fremstille en chip, der kan sættes ind i vores hjerner, og gøre os i stand til at kommunikere med den digitale verden. I dag er projektet så langt, at virksomheden blandt andet er lykkedes med at få en abe til at spille Pong på en computer ved hjælp af tankens kraft. Men hvor langt er forskningen egentlig med at kunne afkode hjernens signaler og læse vores tanker? Og bør man, som Asbjørn i denne episode, være bekymret for konsekvenserne af at få en hjernechip? Det undersøger Brainstorm i denne episode. NB: Brainstorm har kontaktet Neuralink i et forsøg på at få svar på forskernes kommentarer, men har ikke hørt noget endnu. Komm

I starten af 2019 blev Anne-Mette Andersen kontaktet af fremmede, der gjorde hende opmærksom på, at nogen havde delt nøgenbilleder af hende på det sociale medie Reddit.  De første henvendelser blev starten på et langt forløb, hvor hun blev udsat for chikane og afpresning, og som fik store konsekvenser for hendes liv.  I anden kapitel i Brainstorm’s serie om misogyni, kan du høre, Anne-Mette fortælle sin historie, og du kan høre, hvordan forskeren Signe Uldbjerg har undersøgt, hvordan digitale sexkrænkelser ser ud fra ofrenes perspektiv.  Hvorfor er det så ødelæggende at få delt billeder af sig uden samtykke, og hvorfor kan digitale sexkrænkelser være et udtryk for kvindehad? Det og meget andet besvares i denne udgave af Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Anne-Mette Andersen, offer for digital sexkrænkelse  Signe Uldbjerg Mortensen, ph.d. og videnskabelige assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet  Katrine Zeuthen, lektor på Institut for Psyk

Da artiklen om første misogyni-podcast blev delt på Videnskab.dk's facebookside, affødte opslaget heftig debat i form af hundredevis af kommentarer i kommentarsporet.  Misogyni-seriens første kapitel belyste kvindehadet ved hjælp af psykoanalysen, og nogle facebook-kommentarer pegede på, at teorien var gammeldags, og at Freud ikke kan bruges til at belyse misogyni i en moderne kontekst.  Hvilket Brainstorm’s ene vært Asbjørn også delvist havde svært ved at se.  Derfor har Jais taget en opfølgende snak med psykoanalytiker Katrine Zeuthen, der i et nyt interview forklarer, hvordan Freud skal forstås i en verden, hvor forståelsen af køn og kønsroller har ændret sig, siden Freud skabte sine teorier, og hvorfor misogyni hverken kan eller skal forklares udelukkende ud fra biologi.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende Katrine Zeuthen, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet

Den russiske invasion fortsætter i Ukraine, og de første flygtninge er kommet til Danmark. Ifølge de ukrainske myndigheder har krigen kostet 2.000 civile liv i skrivende stund. De forfærdelige begivenheder har i denne uge fået Brainstorm til at rydde fladen og lave en sær-episode, der handler om, hvordan vi bedst muligt tager os af de potentielt traumatiserede flygtninge. I en farlig krisesituation vil kroppen og hjernen gå i akut alarmberedskab. Men fortsætter alarmberedskabet, længe efter personen er kommet i sikkerhed, er der fare for, at det kan udvikle sig til PTSD,  fortæller Karen-Inge Karstoft, der forsker i PTSD - Posttraumatisk stressforstyrrelse. I ugens episode prøver Jais og Asbjørn at sætte sig ind i, hvad det vil sige at lide af PTSD, hvorfor nogle rammes, mens andre går fri, og hvordan man behandler tilstanden. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Karen-Inge Karstoft, lektor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Jessica Carlsson Lohmann, Klinisk forskningsl

Denne episode havde deadline, inden Rusland invaderede Ukraine. Hvis du har nogle spørgsmål eller emne-forslag, der relaterer sig til krig og konflikt, kan du sende dem til os på Instagram - så tager vi det måske op i en kommende episode. Siden de første MeToo-historier kom ud i 2017, har Jais været forundret og forarget: hvorfor er nogle mænd så fjendtligt indstillet over for kvinder?  Jais er far til en datter, og de sidste fem års afdækning af systematiske overgreb på kvinder har gjort, at han ser med ængstelige øjne på det samfund, hans datter om få år skal færdes i på egen hånd. Derfor undersøger han i en ny serie:  Hvordan opstår hadet til kvinder? Hvad er konsekvenserne? Og ikke mindst - hvordan får vi mindre kvindehad i samfundet? I seriens første episode forklarer Katrine Zeuthen kvindehad - også kaldet misogyni - set fra en psykoanalytisk vinkel, og analysen indeholder psykologiske ingredienser som sadisme, mindreværd og en følelse af almægtighed.  Asbjørn har også længe været optaget af emne

I denne uge præsenterer Jais og Asbjørn et nyt koncept, de kalder for ‘Hjerne(post)kassen’. De har nemlig haft fingrene i den digitale postkasse og fundet tre gode lytterspørgsmål frem: Hvorfor får vi irriterende sange på hjernen? Behandler vi ‘attraktive’ og ‘uattraktive’ mennesker forskelligt? Og hvorfor ser vi så mange mærkelige ting i vores drømme? Til at besvare de gode spørgsmål fra jer, kære lyttere, har Brainstorm fået fat i nogle af Danmarks mest kompetente forskere. Episoden kommer også omkring, hvordan man slipper af med en irriterende sang, og hvordan et såkaldt ‘attraktivt’ ansigt overhovedet ser ud. Vi er på Brainstorm dybt taknemmelige for alle de gode spørgsmål, som bliver sendt ind, og derfor kommer der også flere episoder af den nye serie i serien, Hjerne(post)kassen.  Jais og Asbjørn er dog ikke helt tilfredse med titlen, da de synes, den minder dem om et andet program, de har hørt et eller andet sted, så send endelig navne-forslag i form af en DM’er på Instagram.  Tak! Brainstorm

I anledning af årets første måneder har Brainstorm bedt Christoffer Clemmensen, der er en af landets førende forskere i alt, hvad der handler om appetit og hjernen, om at besvare spørgsmål om kost og sundhed. Spørgsmål, stillet af jer, Brainstorm’s kære lyttere. Mange starter året med ønsket om at leve et sundere liv, men hvilke tiltag er der evidens for?  Skal man spise en masse såkaldt ‘superfood´? Kan man snyde sin hjerne til at spise mere blomkål, selvom man ikke kan foredrage den sprøde, hvide grøntsag (hvis overflade i øvrigt ligner en hjerne)? Og hvordan påvirker humøret lysten til usunde fødevarer?  Få svarene i denne episode, der til sidst kommer omkring en pinlig sag for Jais: Jesus-gate! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Christoffer Clemmensen, lektor og gruppeleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet Brainstorm er på Instagram! 

Det viser et nyt studie, der har spurgt tusindvis af voksne, om de følte sig uelskede eller uønskede i deres ungdom.  Studiets konklusion stemmer overens med den øvrige forskning på området - nemlig at belastende begivenheder i vores barndom og ungdom markant øger risikoen for depression. Men hvordan kan det være, at de her tidlige begivenheder har så stor betydning? Og hvad er det i det hele taget for oplevelser, der fører til depression? Det prøver vi at finde ud af i ugens Brainstorm. Psykiater Poul Videbech kommer i afsnittet med sin top tre over de største faktorer i vores liv, som kan føre til depression. Derudover afliver han også en stædig myte omkring depression, og fortæller, hvad man som pårørende kan gøre for at hjælpe. Alt det og meget mere i denne uges Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Poul Videbech, professor, overlæge og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning. Links: Det nye studie: Feeling Not Wanted/Loved and Depression: Does Gende

Ugens Brainstorm-afsnit lader vente på sig. Jais har nemlig desværre fået corona. Rigtig god bedring til dig, Jais. Men selvom vi venter lidt med optagelserne, betyder det ikke, at Brainstorm ligger stille. Der er nemlig masser af nyt læsestof om hjernen på Videnskab.dk. Her kan du for eksempel læse, hvordan et nyt studie viser, at kedsomhed kan føre til sadisme, og at flersprogede børn muligvis har en bedre korttidshukommelse end os andre. Derudover er der både podcast-afsnit på vej om, hvad der forårsager depression, og om slankekure og madvaner.  Har du spørgsmål, der handler om mad, sult, overvægt, kålkure eller andet, så hører vi meget gerne fra dig. Send gerne spørgsmål på jbk@videnskab.dk, ams@videnskab.dk eller i en DM på vores Instagram-profil brainstorm.podcast. Tak! Kh Asbjørn og resten af Brainstorm-holdet.

»Smid badevægten ud!« sagde Christoffer Clemmensen for et år siden, da Brainstorm undersøgte, hvordan hjernen har det med slankekure.  Christoffer Clemmensen forsker i, hvordan hjernen regulerer vores appetit, og i episoden fra anden sæson leverede han så mange interessante pointer, at Brainstorm har valgt at genudsende podcasten.  Blandt andet anbefalede han, at personer, der ønsker at tabe sig, fokuserer på at leve sundere i stedet for at nå et konkret mål om at veje for eksempel 10 kilo mindre.  Den anbefaling bygger blandt andet på forskning, der viser, at personer, der taber sig ved hjælp af en slankekur, tager det, de har tabt, på igen over tid - blandt andet fordi op mod 70% af vores vægt styres af vores gener. Så inden du vil realisere dit nytårsforsæt om at gå på slankekur, kan du overveje at give denne episode et (gen)lyt. Jais og Asbjørn vender snart tilbage med spritnye episoder.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende:  Christoffer Clemmensen, lektor på Novo Nordisk Foundatio

Velkommen til 2022! Det er blevet januar, Omikron-varianten farer stadig derudad og Brainstorm holder i denne uge en udgivelsespause. Men en mand holder aldrig pause - og det er husforsker Albert Gjedde, som vi har ringet til. Og han står klar med en opsang til magthaverne. Det er nemlig ikke alle, der opfører sig lige fornuftigt under corona-pandemien, vurderer han. Det handler dybest set om, at nogle primitive drifter stadig får lov til at styre vores handlinger, fortæller han. Hør, hvilke drifter, der er tale om, og hvordan vi kommer ud af suppedasen. Albert Gjedde fortæller også, hvordan vi alle kan arbejde på at få mere mening ud af tilværelsen.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor og læge på Syddansk Universitet, professor emeritus på Københavns Universitet.

Godt nytår! Det ønskes du af Brainstorm-redaktionen og i særdeleshed også af Albert Gjedde. I denne særlige nytårs-episode, får du nemlig intet ringere end en nytårstale leveret af Brainstorm's husforsker Albert Gjedde. Temaet er noget så alvorligt, som vores ageren under corona-pandemien. Vi er nemlig ofte i følelsernes vold, fortæller Albert Gjedde, og fantasier omkring, hvordan verden hænger sammen, kan påvirke vores handlinger. Det skal vi være opmærksomme på, og huske at bruge vores sunde fornuft, lyder det blandt andet fra Albert Gjedde, der også kommer ind på, hvordan menneskehjernen gør sig overvejelser omkring fremtiden. Godt nytår og Gjedde bevare Danmark! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet, professor emeritus på Københavns Universitet og husforsker

Det er jul, og traditionen tro deler Signe Allerup Vangkilde og Mark Schram Christensen julegaver ud i form af svar på spørgsmål fra jer, vores kære lyttere. Med andre ord er det blevet tid til Brainstorm’s jule-special, hvor Mark og Signe i denne udgave blandt andet svarer på, hvad deja vu er for en størrelse, om hjerneskanninger kan vise, hvor gammel en hjerne er, og hvordan man bedst holder sin hjerne sund.  Der bliver også quizzet, hvor gæsternes paratviden om husforsker, Albert Gjedde, kommer på prøve, og så har Jais skrevet en julesang (?!). Alt dette og meget mere får du i denne jule-udgave af Brainstorm. Ho, ho, ho - glædelig jul! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Signe Allerup Vangkilde, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Mark Schram Christensen, lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Omkvædet i Brainstorm’s julesang 2021. Melodi: bjældeklang.  M-R-I, P-E-T, MEG og E-E-G Pandelap og lidt snaps Thalamus og sne In

Du har sikkert hørt om mikroplast som forurening i verdenshavene. Gamle stykker af plastikposer og flasker bliver langsomt nedbrudt til bittesmå stykker plastik, og ender blandt andet i maverne på fisk. For nylig udkom et nyt studie, som viste, at meget små stykker mikroplastik kan gennemtrænge blodhjernebarrieren hos mus. Men gælder det også for mennesker? I denne uges Brainstorm undersøger vi, hvad blodhjernebarrieren er, hvordan den virker, og hvorfor vi slet ikke ville fungere uden den. Vi hører også nærmere om det nye studie og spørger Torben Moos, der er professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, om studiets resultater også gælder mennesker. Sidst men ikke mindst, undersøger vi, om der er grund til bekymring. Medvirkende: Torben Moos, professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Det nye studie: Microglial phagocytosis of polystyrene microplastics results in immune alteration and apoptosis in vitro and in vivo Revie

Det er endnu en gang blevet vinter, og den mørke årstid medfører for nogle depression, mens andre oplever en ‘bluesy’ness’ eller en udmattethed.  Og hvad kan man gøre ved det?  Det undersøgte Brainstorm sidste år i en episode, der gav konkrete, forskningsbaserede råd til, hvordan man bedst hjælper sin hjerne gennem vinteren. Et af rådene lyder: kom ud i lyset hver dag, midt på dagen - uanset hvor overskyet, det er. Råd som dette kan ikke gentages for mange gange. Derfor har Brainstorm-redaktionen besluttet at genudsende sidste års episode - i tilfælde af at du, kære lytter, ikke havde opdaget episoden i dit feed. I de kommende uger vender Brainstorm tilbage med nye podcasts - deriblandt den traditionsrige jule-special, hvor forskere besvarer spørgsmål fra jer, dejlige lyttere. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende: Klaus Martiny, klinisk professor ved Institut for klinisk medicin på Københavns Universitet Gitte Moos Knudsen, leder og professor på Neurobiology Research Unit på Rigs

Trine lider af Hortons, og i dette kapitel af Brainstorm’s miniserie om hovedpine fortæller hun, hvor ekstremt smertefuldt, det føles at få et anfald af den såkaldte 'selvmordshovedpine'.  Cirka 6.000 mennesker lider af den alvorlige sygdom i Danmark, men Hortons rammer formentlig mange flere, end vi er klar over, da det fulde omfang af lidelsen er knyttet til et mørketal.  Det fortæller Rigmor Jensen, der er en af de forskere I Danmark, der ved mest om Hortons. Hun siger også, at mørketallet formentlig dækker over mange kvinder, der ikke ved, de har Hortons.  Hør Rigmor fortælle hvorfor, og hør hende også forklare, hvad der sker i hjernen under et anfald, og hør Trine fortælle om dengang, hun fik et anfald foran sine holdkammerater til træning.  Velkommen til Brainstorm! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende: Rigmor Jensen, professor på Københavns Universitet og leder af Dansk Hovedpinecenter Trine Hansen, der lider af Hortons Links omtalt i episoden: Du kan læse mere om Hortons

Forskere har længe undret sig over, hvorfor vi mennesker har bevidste oplevelser.  Hvordan kan det lade sig gøre, at vores hjerner og vores kroppe sammen skaber vores helt egen unikke oplevelse af farven rød og smagen af lakrids? Det har vist sig at være svært at undersøge i laboratoriet, og der findes et hav af forskellige teorier, som forsøger at forklare fænomenet. Og i en ny videnskabelig artikel kommer danske forskere med en opfordring til at luge ud i de mange teorier og sammenholde dem bedre, med de forsøgsresultater, der nu engang findes. I denne episode af Brainstorm får du en introduktion til bevidsthedsforskningen, vi kigger nærmere på tre af de mest udbredte bevidsthedsteorier, og sidst men ikke mindst spørger vi, hvordan man kan efterprøve dem i forsøg.  Velkommen til Brainstorm! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Simon Hviid Del Pin, ph.d. ved Jagiellonian University i Krakow, og forsker ved NTNU. Thor Grünbaum, lektor i bevidsthedsfilosofi på Københavns Universite

Selvom videnskaben er nået langt med at forstå migræne, oplever forsker og læge Jes Olesen stadig, at patienter - og nogle læger - ikke tager sygdommen alvorligt. Ifølge Jes Olesen skyldes det blandt andet, at forskningen i mange år ikke var i stand til at finde en forklaring på, hvad der udløser den ekstreme hovedpine, som migrænepatienter oplever.   Det ved man nu! Takket være blandt andet Jes Olesens arbejde med feltet - et arbejde, som for nylig blev belønnet med en stor pris. Jes Olesen fortæller i denne udgave af Brainstorm, at forskningens stedmoderlige forhold til migræne også skyldes, at det er en sygdom, der typisk rammer kvinder, og at den derfor historisk er blevet mødt med en masse fordomme. Fordomme, der er blevet til tabuer, som ifølge Jes Olesen blandt andet fører til, at mange migrænepatienter ikke søger lægehjælp. Hør meget mere om, hvad der sker i hjernen under et migræneanfald, og hvorfor migrænepatienter skal kræve deres ret til ordentlig lægehjælp. Velkommen til Brainstorm! Brains

“Kom så, tag dig sammen, mand!” “Uh, jeg kunne godt bruge et bad lige nu,” Uanset hvad du siger til dig selv, når du dyrker sport, så har de fleste af os en indre stemme, som blandt andet kommer til udtryk, når vi sveder igennem. I et nyere studie har Johanne Sofie Krog Nedergård undersøgt, hvad badmintonspillere og løbere hver især siger til sig selv. Og det viser sig, at der er en tydelig forskel. I afsnittet kan du også høre, om den indre stemme kan forbedre din præstation, og om du kan træne den, og få et ekstra es i ærmet i sportshallen. Der er også nyt fra vores allesammens Albert Gjedde, der har sat sig godt til rette hjemme i Aarhus for at skrive en kronik om Mark Zuckerbergs ‘Metavers’. Sidst men ikke mindst, er der nyt på artikelfronten, og denne gang handler det om det spændende felt neurokriminologi - Er det etisk forsvarligt at ændre på morderes hjerner? Velkommen til Brainstorm! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende:  Johanne Sofie Krog Nedergård, ph.d.-studerende på In

Èn million danskere oplever jævnligt denne form for hovedpine, fortæller hovedpineforskeren Helge Kasch i første episode af Brainstorm’s miniserie om hovedpineforskning.  Der er derfor god grund til at undersøge, hvordan man undgår spændingshovedpine, hvilket Helge Kasch giver sit bud på i denne episode. Han fortæller også om smertestillende, der kan give hovedpine, og hvordan hovedpine opstår, nu hvor hjernevævet i sig selv ikke kan føle smerte. Velkommen til Brainstorm! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende:  Helge Kasch, forskningsoverlæge på Regionshospitalet Viborg og klinisk lektor i neurologi på Aarhus Universitet Guiden til udspændingsøvelser, Helge Kasch nævner i interviewet  Nyeste Braintorm-artikel:  Flere teenagepiger udvikler ‘TikTok-tics’  Brainstorm er på Instagram!