Brainstorm

Gud bevare Brainstorm’s dejlige lyttere! Inden vi for alvor skyder en ny sæson i gang, får I traditionen tro husforsker Albert Gjeddes nytårstale.  Optagelsen af årets tale blev også en kærkommen lejlighed for Brainstorm’s nye medvært Josefine til at møde Albert.  Hør hvordan det gik, da Brainstorm-holdet besøgte Albert på Panum Instituttet i København. Vi glæder os til at gå i luften med den nye sæson. Vi lyttes ved.  Kh Brainstorm-redaktionen Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Hohoho, her er en tidlig julegave. Eller to, faktisk: Brainstorm vender tilbage med en ny sæson til januar, og Brainstorm har fået en ny medvært. Trommehvirvel……tag godt imod…. Josefine! Hør Jais og Josefine præsentere hvilke initiativer, de har i støbeskeen for den kommende sæson (pssst…. et af dem rimer på BikBok), og hør også Brainstorm-lytteren Olivia stille et interessant hjerne-spørgsmål. Og apropos hjerne-spørgsmål - i den kommende sæson vil vi supergerne besvare endnu flere af jeres spørgsmål, og vi vil meget gerne have dem på lyd. Send dit spørgsmål til os på vores Instagramprofil, brainstorm.podcast. Vi på Brainstorm glæder os til at fylde dine øregange med endnu mere hjerneviden, når vi går i luften med en ny sæson til januar, og vi ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår. Vi lyttes ved. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Siden Brainstorm sendte sidst, er der sket noget på den lille hjerne-redaktion: Asbjørn er fløjet fra reden - han har fået nyt job.  I denne episode siger Jais farvel til sin podcast-partner gennem tre år, og Asbjørn fortæller, hvor han er fløjet hen.  Hør også en montage af fraklip og skøre indfald fra tredje sæson, og få svar på om Asbjørn besteg Himmelbjerget i sin sommerferie. Fortsætter Brainstorm uden Asbjørn? Det vil tiden vise. Jais og den øvrige Brainstorm-redaktion vender tilbage, når der er nyt. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende:  Gøg & Gokke

Danskere elsker hunde. 20 procent af de danske familier ejer en hund, og sammen med et hold kolleger har seniorforsker Karen Thodberg sat sig for at undersøge, om hunde er gavnlige for menneskers mentale sundhed.  I sidste kapitel af Brainstorm’s sommerserie ‘De fire undladelsessynder’ dykker Jais og Asbjørn ned i Karens forskning. Men hvorfor er det en undladelsessynd, at emnet først nu tages op i podcasten, tænker du måske?  Det er det fordi, Jais og Asbjørn har kendt til Karens projekt i over et år, og det må betegnes som en undladelsessynd, når to videnskabsjournalister ikke med det samme griber muligheden for at få hunde-forskning med i Brainstorm.  I episoden fortæller Karen Thodberg om, hvordan forskere studerer hundes effekt på mennesker, hvorfor det er så vanskeligt at lave gode studier af fænomenet, og til sidst afslører hun den største myte om hundes effekt på menneskers hjerner.  Få også Jais og Asbjørns sidste hjerne-boganbefaling til sommerens læsning. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonde

Brainstorm har stadig ikke lavet en episode om demens, og det må betegnes som en undladelsessynd af de større. I tredje kapitel af Brainstorm’s sommerserie kryber Jais og Asbjørn til korset og råder bod på fortidens synder ved at dykke ned i demensens ABC. Paraplybetegnelsen demens dækker over en lang række alvorlige kognitive symptomer og hjernesygdomme, og en af de forskere i landet, der ved mest om demens, er Kristian Steen Frederiksen. I episoden fortæller Kristian Steen Frederiksen, hvordan demens opstår, hvorfor den mest kendte demenssygdom Alzheimers hedder Alzheimers, og hvad man kan gøre for at forebygge demens.  Start grillen, smid Brainstorm i ørerne og bliv klogere på demens i selskab med Jais og Asbjørn, der til sidst i episoden anbefaler en hjerne-bog til sommerens læsning. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Kristian Steen Frederiksen, overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet Brainstorm’s anbefaling til so

Brainstorm’s bekendelser fortsætter i andet kapitel af sommerserien ‘De fire undladelsessynder’. Her råder Jais og Asbjørn bod på, at de endnu ikke har lavet en episode om døgnrytmer og forskningsfeltet kronobiologi. Klaus Martiny er en af de forskere, der ved mest om døgnrytmer i Danmark, og i denne episode fortæller han, hvad i hjernen, der styrer døgnrytmen. Du får også et indblik i, hvordan en skæv døgnrytme kobles til depression, og hvordan man opretholder en stabil døgnrytme. Hop op i hængekøjen, smid Brainstorm i ørerne og bliv klogere på døgnrytmer i selskab med Jais og Asbjørn, der i slutningen af episoden anbefaler en hjerne-bog til sommerens læsning. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Klaus Martiny, overlæge ved Psykiatrisk Center København og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet Brainstorm’s anbefaling til sommerlæsningen #2: Drink? The New Science of Alcohol and Your Health af David Nutt Kan fås som ebog på Amazon Og på Tales 

Brainstorm har syndet! I tre sæsoner har Jais og Asbjørn undladt at lave en podcast om ADHD, og det rådes der nu bod på i første afsnit af Brainstorm’s sommerserie ‘De fire undladelsessynder’. Per Hove Thomsen er en af de forskere, der ved mest om ADHD i Danmark. I denne episode fortæller han om såkaldt ‘stille ADHD’ - også kendt som ADD. Han fortæller også, hvad der sker i hjernen på en person med ADHD, og hvad der er den største myte om ADHD. Slå benene op, læg dig til rette i liggestolen og bliv klogere på ADHD i selskab med Jais og Asbjørn, der til sidst i episoden leverer en hjerne-boganbefaling til sommerens læsning. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Per Hove Thomsen, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet  Brainstorm’s anbefaling til sommerlæsningen #1: Being You - A New Science of Consciousness af Anil Seth  Kan fås som ebog på Saxo

Det er blevet sommer og tid til at høre, hvad Albert Gjedde går og laver. I denne lille special-udgave af Brainstorm ringer Asbjørn til Albert og hører, hvad han skal i sommerferien. Albert Gjedde ligger aldrig på den lade side, så han har selvfølgelig gang i mange projekter, og så har han ovenikøbet skrevet en tale til alle de unge mennesker, som i øjeblikket færdiggør sine uddannelser.  Talen kigger både ind i fremtiden og fortiden, men så vil vi heller ikke afsløre mere.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende: Albert Gjedde, Professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet.

Hjerne(ind)barken er tilbage! Igen! Brainstorms lytterpostkasse er stadig ved at blive tømt, og i denne episode får du blandt andet svar på, hvad der sker i hjernen, når du bliver inspireret, hvor dovenskab kommer fra, og om optimister har sundere hjerner end andre. Det hjælper neuropsykolog Signe Allerup Vangkilde med at svare på. I det mere debat-agtige hjørne svarer Kasper Levin, der forsker i samspillet mellem kunst og psykiatri, på, hvad begrebet ‘neurodiversitet’ rent faktisk betyder.  Det er nemlig et nyere begreb, som bruges til at beskrive lidelser som ADHD og autisme. Men træder man nogen over tæerne, når man kalder disse diagnoser for lidelser? Den debat åbnes der op for senere i podcasten. Medvirkende: Signe Allerup Vangkilde, lektor i psykologi på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Kasper Levin, adjunkt på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hjerne(ind)barken er tilbage! Brainstorms lytterpostkasse har fået nyt navn og nye spørgsmål, og i denne episode får du blandt andet svar på, om du skal være nervøs for, at den fluor, der findes i din tandpasta og i det danske grundvand, er farlig for hjernens udvikling. Det svarer miljøforsker Philippe Grandjean på.  I det mere muntre hjørne svarer søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum på, hvorfor vi går i søvne, og Jais og Asbjørn byder ind med egne anekdoter om …uheldigt søvngængeri.  Sidst men ikke mindst, kan du høre, hvordan det mon kan være, at der er en forbindelse mellem autisme og anoreksi. Det fortæller psykolog Mette Bentz om. Medvirkende: Birgitte Rahbek Kornum, lektor på Institut for Neurovidenskab på  Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvn på Kornum Lab. Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet. Mette Bentz, psykolog, ph.d. og forsker på Børne- & Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg i Region Hovedstaden. Brainstorm er støttet af

Har du haft en mærkelig drøm for nylig? Et nyt studie hævder at have fundet forklaringen på, at vores drømme er så mærkelige. Teorien, der er inspireret af kunstig intelligens, påstår, at drømmene er med til at gøre os mere omstillingsparate. I denne uges Brainstorm undersøger Jais og Asbjørn hjerneforskningens bedste bud på, hvorfor vi drømmer, og om der er en mening med galskaben. Tre teorier kommer på banen - en veletableret og to nye, og så kommer ugens hjerneforsker-gæst Brian Hansen også med sit eget bud. Ikke mindst kan du også høre om Jais’ og Asbjørns egne drømme-erfaringer, og om en mystisk and i en ovn. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Brian Hansen, lektor på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Link til studiet om ‘The Overfitted Brain’. Link til studiet om ‘Defensive Activation Theory’.

Et nyt studie kobler det at spille computer med en højere IQ, og den slags forskning fører i visse medier til overskrifter a la 'Computerspil gør dig klog!´ Men er der noget om snakken? Bliver vi virkelig mere intelligente af at stable klodser i Minecraft og pløkke terrorister i Counter-Strike? I ugens Brainstorm-episode kigger vi nærmere på, om der skulle være en sammenhæng mellem gaming og intelligens - og hvad den kan skyldes. Vi kigger også nærmere på, hvad man helt konkret kan lære af forskellige spil som: Minecraft Counter-Strike og tekst-tunge rollespil Til at hjælpe os har vi to kyndige spilforskere med på linjen.  Sidst, men ikke mindst, har Jais en indrømmelse fra den seneste episode, som skal ud af verden.  Medvirkende: Andreas Lieberoth, lektor i pædagogisk psykologi på DPU ved Aarhus Universitet. Thorkild Hanghøj, Professor MSO på The Center for Applied Game Research på Aalborg Universitet. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Link til det nye studie i Nature Scientific Reports

David Nutt ved, hvad han taler om, når han forklarer, hvordan alkohol påvirker hjernen. Den engelske professor har i en menneskealder forsket i rusmidler, og i dag er han en af de førende forskere på feltet.  I denne udgave af Brainstorm besvarer David Nutt jeres spørgsmål. Vi kommer blandt andet ind på: Hvorfor får man tømmermænds-blues? Er Sundhedsstyrelsens anbefalinger fornuftige? Er det sundt at drikke én genstand om dagen? Derudover fortæller David Nutt, hvordan man kan drikke alkohol på en måde, hvor man stort set ikke gør skade på sin krop og hjerne, og så fortæller han, hvad der er mest skadeligt - alkohol eller cannabis. Velkommen til Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  David Nutt, professor i neuropsykofarmakologi på Imperial College London Link til David Nutts bog om alkohol: Drink?: The New Science of Alcohol and Your Health David Nutts studier om rusmidlers skadevirkninger:  Drug harms in the UK: a multicriteria decision analysis  European rating of drug h

Når enden er god, er alting godt. Det siger man i hvert fald, men der er noget om snakken. I hvert fald ifølge ‘The Peak End Rule’. Det er en tommelfingerregel, der siger følgende: Når vi bedømmer en oplevelse, så er det ‘peaket’, altså det mest intense øjeblik, samt slutningen, vi husker bedst. Det vil sige, at hvis nogen taber et glas rødbeder på din indkøbstur, så er det formentlig det øjeblik, du husker bedst - samt når du betaler for varerne ved kassen.  For nyligt udkom et stort metastudie, der fandt, at der faktisk er god evidens for The Peak End Rule.  I denne episode af Brainstorm undersøger Jais og Asbjørn, hvorfor vores hjerner godt kan lide at skyde genvej og vurderer vores minder og oplevelser ud fra få ‘bullet points’ i vores hukommelse.  Medvirkende: Thomas Alrik Sørensen, lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Link til det nye metastudie Link til Kahneman og Fredricksons studie fra 1993

Hjerne(ind)barken har fået post! ‘Jeg har hørt, at vi kan overleve, selvom vi får bortopereret halvdelen af hjernen. Det synes jeg lyder helt vildt. Betyder det, at 50 procent af hjernemassen er overflødig?’ Sådan skriver vores lytter Villads. Vi skal ikke begynde at spekulere i, om han overvejer at donere halvdelen af hjernen væk, men vi vil meget gerne komme med et svar. I denne episode kan du derfor høre Jens Christian Hedemann Sørensen, der er hjernekirurg og -forsker, fortælle, hvilke dele af hjernen, vi absolut ikke kan undvære, og hvilke der er mere omstillingsparate. Du kan også høre, hvordan man opererer i en hjerne, hvorfor lægerne sommetider vækker patienterne under operationen, og hvad det vil sige, at din hjerne er plastisk. Du kan også høre om den franske mand, der ved et tilfælde opdagede, at han manglede meget store dele af sin hjerne. Medvirkende: Jens Christian Hedemann Sørensen, Klinisk lærestolsprofessor på Institut for Klinisk Medicin - Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universite

Kan man have sympati for en voldelig psykopat?   Svaret er ja, hvis du spørger psykolog Tine Wøbbe, der sammen med en kollega i en ny bog åbner dørene til retspsykiatrien - den del af sundhedsvæsenet, der håndterer kriminelle, som også har psykiatriske diagnoser som for eksempel skizofreni. Bogen hedder ‘Forbrydelsens Sind’, og gennem otte cases udfolder den, hvordan psykologer og psykiatere forsøger at komme til bunds i gerningsmænds psyke og ikke mindst forstå, hvordan de kriminelle kommer så langt ud, at de for eksempel slår et andet menneske ihjel. I denne episode af Brainstorm giver Tine Wøbbe et unikt indblik i, hvordan hun mentalundersøger voldelige psykopater og seksual forbrydere, og hun fortæller, hvordan de kriminelles livshistorier kan give en mulig forklaring på kriminaliteten, de har begået, og hvordan historierne kan fremkalde en slags sympati for de dømte kriminelle. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende:  Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans og ekstern

“Glemmer du, så husker jeg det ord for ord…” Sådan lyder det i Liva Weels klassiske hit ‘Glemmer du’ fra 1932. Men det er faktisk ikke helt rigtigt. For vi husker ikke verden ord for ord i al dens detaljerigdom. Vores hukommelse er nemlig ikke helt så tilregnelig, som vi måske går og tror. Det fortæller hukommelsesforsker Thomas Alrik Sørensen i ugens episode, hvor han gennemgår, hvordan hukommelsen virker - og kommer med fire skarpe pointer omkring, hvad vi kan bruge den viden til i vores dagligdag. Blandt andet fortæller han, at vores minder ikke er helt så robuste, som vi måske går og tror. De ændrer sig nemlig med tiden, og hver gang vi genkalder et minde, så risikerer vi at ændre en smule på det. Anledningen er HjerneForums nye bog, der i år har hukommelsen som tema, og Thomas Alrik Sørensen er desuden redaktør på bogen. Medvirkende: Thomas Alrik Sørensen, lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet og redaktør på HjerneForums nye bog ‘Hukommelsen og Hjernen.’ Podcaste

Ordene har kun den betydning, vi er blevet enige om, og vores sprog er opstået ud af en avanceret omgang ‘Charades’ - eller ‘Gæt og Grimasser’ på dansk. Sådan lyder teorien i den nye bog ‘The Language Game,’ der er skrevet af Morten H. Christiansen og Nick Chater.  Du kan altså ikke klandre din kæreste for ikke at forstå, hvad du siger, for en god samtale handler om, at vi sætter os ind i hinandens udgangspunkter, og sender hinanden de rigtige ledetråde - og dem finder vi i fællesskab.  I ugens afsnit får Jais og Asbjørn besøg af Morten H. Christiansen, der er sprogforsker. Han fortæller blandt andet, at vores ord og sætninger blot er toppen af sprogets isbjerg, mens evnen til at sætte sig i andres sted og den sociale kontekst er nogle af de faktorer, der udgør størstedelen af isbjerget. Han kommer også med et bud på, hvordan sproget kan have drevet udviklingen af menneskets store, komplekse hjerne. Og sidst med ikke mindst har han et godt råd til, hvad du bør tænke over, når du fremover prøver at

Når du tager et hiv af en cigaret, så stiger mængden af dopamin i dit belønningssystem. Du kan føle dig opkvikket, i bedre humør og mere fokuseret.     Bliver du fast ryger, vil du over tid få et mindre og mindre ‘kick’ ud af rusen. Men alligevel stiger din trang til at ryge.   Det er et paradoks for mange rygere og brugere af nikotinposer, at de kan erkende, at rusen på et tidspunkt faktisk ikke længere er så interessant, men alligevel fortsætter med at bruge nikotin.   I denne uges Brainstorm dykker vi ned i, hvordan nikotin påvirker hjernen, og hvorfor det virker så vanedannende.    Jesper Andreasen, der forsker i nikotin og hjernen, udlægger teksten, og han giver blandt andet et bud på, hvordan du tackler din rygetrang og trapper ud af din nikotin-afhængighed. Jais og Asbjørn fortæller desuden også om egne erfaringer med nikotinen'   Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Jesper Andreasen, lektor i translationel farmakologi på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Uni

Kvinden skal adlyde manden. Nogenlunde sådan kan den græske filosof Aristoteles’ kvindesyn opsummeres.  Og selvom det er over 2.000 år siden, Aristoteles formulerede idéen om, at kvinden er manden underlegen, er det tanker, der lever i bedste velgående i dag.  For eksempel i form af incels, som er mænd, der mødes på internet-fora og deler voldsfantasier om at voldtage kvinder og idéer om, at ligestilling og feminisme langsomt men sikkert er ved at ændre på det mandsdominerede samfund, som de ønsker at fastholde.  Incels er en ekstrem eksponent for den moderne misogyni, men manglende ligeløn, MeToo-historier om sexisme og overgreb på arbejdspladser er alle sider af samme sag; Aristoteles’ syn på kvinden lever!  I hvertfald hvis du spørger de forskere, der har bidraget til Brainstorm’s serie om misogyni. Så spørgsmålet er: hvordan gør vi misogynien til fortid? Det spørgsmål diskuterer Jais og Asbjørn med Christian Mogensen, der har lavet en rapport om incels, og som er aktiv i debatten om ligestilling og femini