Det Røde Felt - Sammendrag

Svindelstaten Danmark, og Truslen fra Rusland

Informações:

Sinopsis

Skandalerne står i kø. Det seneste sammenbrud, hvor en 64-årig kvinde er under mistanke for at have lænset Socialstyrelsen for mindst 111 mio. kr. - som var øremærket til socialt sårbare - er ikke engang en overraskelse. Rigsrevisionen har i årevis kritiseret forvaltningen af den særlige Sats-pulje. Men intet er sket. Før det var for sent. Hør debat med formand for Frivillighedsrådet Mads Roke Clausen og socialrådgiver Bettina Post om skandalen i Socialstyrelsen. Milliarder og atter flere milliarder til krudt og kugler: I disse år er Danmark i gang med en historisk militær oprustning. Ikke siden Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet er forsvarsbudgetterne steget så hurtigt. Truslen fra Rusland bruges som forklaring. Men er faren fra øst reelt så alarmerende? Hør lektor og Rusland-ekspert på Forsvarsakademiet Jørgen Staun, som er aktuel med bogen ‘Kreml i krig’. Hør ham diskutere det nye trusselsbillede.