Det Røde Felt - Sammendrag

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 91:39:22
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Sammendrag af Danmarks eneste venstreorienterede debatprogram.Lars Trier Mogensen er rød, og hver mandag formiddag er han oppe i det røde felt, sammen med gæster og lyttere. Sammendrag sendes efterfølgende tirsdag morgen.

Episodios

  • Fratagelse af statsborgerskab & Danmarks udenrigspolitiske impotens

    22/10/2019 Duración: 55min

    Det kontroversielle lovforslag har straks ophidset alle slapperne, halalhippierne og de bløde jurister. Og måske er det også selve pointen for regeringen? Et bredt flertal i Folketinget vil fratage såkaldte fremmedkrigere deres danske statsborgerskab - rent administrativt, altså uden dommerkendelse, og via en simpel meddelelse i E-Boks. Og tilmed med tilbagevirkende kraft. Alle retspolitiske alarmlamper blinker. Hør advokat og formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist og juraprofessor Emerita Eva Smith om de mange betænkelige elementer i lovforslaget. Og nede på slagmarken i Syrien er situationen desperat. Hvad kan Danmark egentlig gøre? Hør pressechef i Mellemfolkeligt Samvirke Ole Damkjær og militæranalytiker på Københavns Universitet Torben Engen diskutere Danmarks udenrigspolitiske impotens. Hør også Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.

  • Venstrefløjen fra revolution til realpolitik, klimamål & ny formand hos...

    15/10/2019 Duración: 55min

    Er venstrefløjen blevet voksen? Fra revolution til realpolitik. Det begyndte som nødvendigt onde: I slutningen af 1980erne var alle de små fraktioner og indbyrdes stridende partier på venstrefløjen nødt til at slå pjalterne sammen, for i det mindste og komme i Folketinget. Siden hen er Enhedslisten vokset frem til at blive en reel magtfaktor i dansk politik. Hør journalist og forfatter Kim Kristensen, som er aktuel med bogen Det hærdede stål om netop Enhedslistens første 25 år i Folketinget. Hør også veteranen Søren Søndergaard, der kom fra Socialistisk Arbejderparti og i dag sidder i Folketinget for Liste Ø, og ikke mindst partiets strateg Pelle Dragsted, som netop er trådt ud på grund af partiets rotationsregel. Dernæst handler det om S-regeringens klimamål, og så er der kommet ny formand hos Kristendemokraterne

  • De forestående finanslovsforhandlinger & Folkets Klimamarch

    08/10/2019 Duración: 55min

    Først handler det om de andre løfter - fra både valgkampen og ikke mindst forståelsespapiret - som S-regeringen ikke engang har sat ekstra penge af til. Hør SFs gruppeformand Jacob Mark om de forestående finanslovsforhandlinger, hvor støttepartierne tilsyneladende igen skal kæmpe for alle de indrømmelser, som de allerede har fået én gang. Senere handler det om borgmestre fra alverdens storbyer, der i denne uge stimler sammen i København for at udveksle erfaringer om at skabe bæredygtighed og nedbringe udledningen af drivhusgasser. De kommer til Danmark, fordi vi har et ry for at være grønne frontløbere. Men holder selvbilledet? Lever den nye S-regering overhovedet op til sine løfter på det grønne område i deres nye udkast til finanslov? På fredag afholdes Folkets Klimamarch, hvor bioetiker Mickey Gjerris er én af hovedtalerne. Han er aktuel med bogen Upraktisk håndbog i lysegrønt håb. Hør hvad han vil råbe ud på Rådhuspladsen.

  • Hvad vil S-regeringen gøre i forhold til markedet for sms- og kviklån?, og...

    01/10/2019 Duración: 55min

    Det er dyrt at være fattig i Danmark. Finanssektor malker i stigende grad folk med skrøbelig privatøkonomi: Gebyrer, ågerrenter, afgifter og skjulte ekstrabetalinger væltes over på gældsplagede borgere. Samtidig med at renten er blevet negativ på lån til de rigeste. Hvad vil den nye røde regering gøre ved den voksende ulighed? Hør erhvervsminister Simon Kollerup (S), som netop har stået i spidsen for en tværpolitisk aftale, der skal stoppe urimelige priser og avancer på bl.a. Betalingsservice - den dyre monopol-tjeneste, som ejes af udenlandske kapitalfonde via Nets. Men vil aftalen virke? Bliver borgere i Danmark beskyttet godt nok mod grådige ågerkarle og lumske betalingsordninger? Og hvad vil S-regeringen gøre i forhold til markedet for sms- og kviklån? Dernæst kommer tidl. finans- og udenrigsminister Mogens Lykketoft i studiet. Han er aktuel med bogen Erindringer, hvor han kaster et blik tilbage på et langt liv i toppolitik. Han er mere håbefuld end i årevis: Er Socialdemokratiet ved at slå tilbage?

  • Højrefløjen er hoppet med på den grønne omstilling & Toppolitikere der...

    24/09/2019 Duración: 55min

    Højrefløjen er pludselig hoppet med på den grønne omstilling: Konservative og Dansk Folkeparti vil nu have 70 pct. reduktion af klimagasser - hvad der for kort tid siden blev opfattet som et vidtgående mål. Men er det bare bluff fra de borgerlige? Eller er målsætningen i virkeligheden for svag og kun en laveste fællesnævner? Hør først Radikale Venstres klimaordfører Ida Auken om omvæltningen i det politiske landskab i Danmark. Hvad er der sket, siden grønne vælgere blev kaldt for klimatosser før sommerferien? Dernæst handler det om toppolitikere, der taget en hurtig tur gennem svingdøren og sælger ud af deres principper og personlige netværk som lobbyister. Hør magtforsker Christoph Houman Ellersgaard om Henrik Sosse-Sass Larsen og andre røde politikere, der har ladet sig købe, herunder Johanne Schmidt-Nielsen.

  • Socialdemokratisk succes & det grønne ungdomsoprør

    17/09/2019 Duración: 54min

    Hør forfatter-journalist Lars Olsen, som ligefrem ser en dansk socialdemokratisk succes, der kan sprede sig som inspiration til andre lande i Nordeuropa. Socialdemokratiet hyldede sig selv på weekendens kongres: Hør DSU-formand Frederik Vad Nielsen om den nye arbejder-kulturkamp, som sosserne har sat i gang, og som er mere populær blandt kortuddannede i provinsen end akademikerne i storbyerne. Til sidst forfatter Jørgen Steen Nielsen, som er aktuel med bogen Som gjaldt det livet om det det nye, grønne ungdomsoprør. Er demokratiet overhovedet i stand til at håndtere klimaforandringerne?

  • Opgør med kapitalfonde & mulig rigsret mod Støjberg

    10/09/2019 Duración: 55min

    Boligminister Kaare Dybvad (S) kommer forbi til en større debat om den voksende ulighed mellem ejere og lejere på det danske boligmarked. Hvad kan og vil regeringen gøre? Og hvad er ministerens modtræk til de globale kapitalfonde, der er begyndt at opkøbe ejendomme i Danmark? Dernæst handler det om den nye dommerundersøgelse af tidl. integrationsminister Inger Støjbergs ansvar i den konroversielle sag om adskillelse af uge asylpar. Hør Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, og Radikales gruppenæstformand Sofie Carsten Nielsen. Vil de have Venstres mulige nye næstformand sat i fængsel?

  • Løkke væltet som formand i Venstre & ny bog Beskidte milliarder

    03/09/2019 Duración: 55min

    Det er hoveder, ikke høveder, der bestemmer, hvem der skal være høvding i Venstre. Derfor er Lars Løkke Rasmussen ikke længere formand for Venstre, Danmarks Liberale Parti. Han havde udpint sin opbakning nedefra, fra partiets græsrødder, og tabte til sin egen magtfuldkommenhed. Hør de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Henrik Qvortrup diskutere, hvorfor Løkke blev væltet, og hvad tronskiftet kommer til at betyde for Venstre. Til sidst medforfatter til bogen Beskidte milliarder, Simon Bendtsen, om Danske Banks hvidvask-skandale og myndighedernes monumentale svigt.

  • Oprustning i Arktis & Valg til lagtinget på Færøerne

    27/08/2019 Duración: 55min

    Balladen er kun lige begyndt. Lad jer ikke narre: Umiddelbart kan nye amerikanske krav i Grønland måske lyde helt tilforladelige, nu hvor et egentligt salg er lagt på is. Men nej: USA arbejder med konkrete planer for en voldsom militær oprustning i Arktis, og kongeriget Danmark spiller en nøglerolle: Vores rigsfællesskab skal være selve krumtappen i et nyt rustningskapløb. Hør først orlogskaptajn og militæranalytiker på Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen om de eksplosive scenarier, som ligger bag præsident Trumps ønske om at købe Grønland. Nordatlanten er virkelig kommet i vælten og i næste weekend holder færingerne valg til lagtinget. Hør først lektor Lau Øfjord Blaxekjær fra Færøernes Universitet og chefredaktør på Færøernes største avis Socialurin Eirikur Lindenskov diskutere de væsentligste emner i valgkampen. Hvad kommer til at afgøre udslaget?

  • Trump ønsker at købe Grønland & Det store skatterøveri

    20/08/2019 Duración: 55min

    Han er ikke længere en vittighed. Trump joker ikke. Verdens mægtigste mand ønsker rent faktisk at købe Grønland: "Man kunne gøre mange ting. I grunden er det en stor ejendomshandel," lyder det fra USAs præsident, her kort inden han - måske - kommer på statsbesøg i Danmark. For statsbesøget er heller ikke længere sikkert. Det afhænger muligvis af viljen til at sælge Grønland? Derefter vender den store skattejagt tilbage: Hør forfatterne til den nye bog, Det store skatterøveri, journalisterne Niels Fastrup og Thomas Svaneborg, som har optrevlet udbytteskandalen og de milliarddyre cum ex-fiduser. Vil pengene nogensinde blive fundet? Til sidst næstformand for statsrevisoren Klaus Frandsen med en dyster nyhed: Skat har stadig ikke fået styr på pengene.

  • Negative renter & Fremtidens banksektor

    13/08/2019 Duración: 55min

    Uligheden stiger. Hør senioranalytiker i tænketanken Kraka, Niels Storm Knigge, om det voksende pres på landets fattigste. Ja, pas på lommerne, for det bliver snart endnu dyrere at være almindelig lønmodtager. Bankerne overvejer i disse uger nu at indføre negative renter på indlånskonti. Dermed skal man til at betale for at have penge stående i banken. Hør cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Borre og adjunkt i økonokmi på Københavns Universitet Jeppe Druedahl om, hvad negative renter betyder for samfundsøkonomien. De nye minusrenter er - sjovt nok - en gave til folk med formue, og en ekstraregning til folk uden formue. Hvad skal man gøre som bankkunde, hvis bankerne begynder at kræve penge for indlån? Hør direktør i MyBanker Marlene Nørgaard.

  • Det radikale Venstres krav til regeringen & Donald Trump og Arktis

    06/08/2019 Duración: 55min

    De blå partier er i total vildrede: Splittelsen hærger internt og ingen af de borgerlige profiler har endnu fundet en effektiv angrebsflanke mod den nye S-regering. Socialdemokratiet har svært ved at tro deres eget held: I det største borgerlige parti, Venstre, er formandsopgøret sågar blusset op igen, og de blå står reelt uden en statsministerkandidat. Men måske vil S-regeringen i virkeligheden blive udfordret mest indefra? Hør den radikale kronprinsesse Sofie Carsten Nielsen om Det radikale Venstres krav her i efterårssæsonen. Dernæst handler det om årsagerne til Donald Trumps snarlige besøg i Danmark. Der er nemlig kun én eneste dagsorden, som har trukket verdens mægtigste mand her til vores kongerige - og det er Grønland! Arktis bliver det 21. århundredes store scene, hvor Danmark spiller en rolle. Men hvad kræver Trump mere konkret? Hør Arktis-redaktør Andreas Krog og lektor ved Forsvarsakademiet Jon Rahbek-Clemmensen om mulige beskidte handler i sneen.

  • Danmark er på vej til at blive en grøn stormagt & Bluffnumre, jokere og...

    25/06/2019 Duración: 55min

    Danmark er på vej til at blive en grøn stormagt: Planen om bindende reduktionsmål på 70 pct. allerede i 2030 er et markant gennembrud, som tyder på, at en ny rød-grøn regering reelt vil sætte ny politisk retning. Endnu er der dog ikke sat pris på den omfattende omstilling. Hvad vil det koste? Og risikerer andre områder at blive klemt? Hør debat mellem økonomiprofessor og tidl. formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen, professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen og analysechef i den liberale tænketank Cepos Otto Brøns-Petersen. Hvordan udregner med prisen? Er det virkeligt rigtigt, at det kun vil koste ca. 100 kroner om måneden pr. borger? Hør også politisk kommentator Jarl Cordua og politisk kommentator Henrik Qvortrup om bluffnumre, jokere og skræmmetaktik i forhandlingerne inde i sidegemakkerne ved Landstingssalen på Christiansborg.

  • DSU's formand om en kommende S-regering & Officiel undskyldning til...

    18/06/2019 Duración: 55min

    Han lyder som en ægte socialdemokrat. Han drømmer som en ægte socialdemokrat. Ja, han er den ægte vare: Formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, 24-årige Frederik Vad Nielsen, vandt her i weekenden DM i debat på Folkemødet på Bornholm, og han står på spring til at udfordre en kommende S-regering med en sprængfarlig cocktail af indignation og pragmatisme. Den unge sosse har formået at give en ellers klassisk arbejderkamp fornyet gejst, energi og retorisk gennemslagskraft. Hør ham om forventningerne til en ny rød regering, de forestående kampe på flere fronter mod de borgerlige, venstrefløjen og de radikale, samt løfterne til de kortuddannede og lavtlønnede. Dernæst handler det om Godhavnsdrengene, en gruppe forældreløse børn, der tilbage i 1960erne blev udsat for systematiske tæsk, vold, lussinger, seksuelle overgreb og medicinske forsøg på børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland. På Folkemødet lovede Socialdemokratiets formand, at de tilbageværende drenge vil få en officiel undskyldning, hvis hun bliver

  • Det Røde Felt - sammendrag 11-06-2019

    11/06/2019 Duración: 55min

    Sammendrag af Det Røde Felt

  • Ny overklasse af superrige & Hvem vinder valget i følge de mest avancerede...

    04/06/2019 Duración: 55min

    Den øverste elite er stukket af fra alle andre i de seneste år. Under Løkke-regeringen har Danmark fået en ny overklasse af superrige, der ofte scorer kassen direkte på fællesskabets bekostning. Forleden kom det frem, at direktøren for Nets, der bl.a. står bag NemId, står til at få en bonus på langt over en milliard kroner. Hvordan kan galskaben og grådigheden stoppes? Hør socialdemokraten Peter Hummelgaard og SFeren Lisbeth Bech Poulsen i debat om de ekstreme lønninger i toppen og i duel om konkrete løsninger på den nye skævvridning. Til sidst valgforsker Martin Vinæs fra Aarhus Universitet. Han har udviklet én af de mest avancerede prognose-maskiner: Så hvem vinder valget?

  • Klimatosserne kommer væltende, grøn bølge i Europa og farvel til skeptikerne

    28/05/2019 Duración: 55min

    De grønneste partier vandt frem ved søndagens Europaparlamentsvalg, godt hjulpet frem af en høj valgdeltagelse i de største byer. Samtidig blev EU-modstanden slået markant tilbage. Dette dobbelte omslag, hvor der pludselig er større folkelig opbakning til at give grøn omstilling førsteprioritet, og hvor EU-samarbejdet opfattes som selve den arena, hvor de afgørende slagsmål står, er et skelsættende brud i dansk politik. Hør først forskningschef ved tænketanken Europa Catharina Sørensen og tidl. EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde om søndagens omvæltninger i de politiske landskab: Er skepsissen helt udraderet? Hør Radikale Venstres kandidat Karen Melchior, som meget vel kan have fået partiets andet mandat. Folketingsvalget er også ved at forhandle sig til et klimavalg. Hør Alternativets kandidat Theresa Scavenius, Radikales folketingsmedlem Ida Auken, og SFs gruppeformand Jacob Mark. Til sidst kommer talsperson for Den Grønne Studenterbevægelse Kolja Dahlin. Er de grønne den nye venstrefløj?

  • Skævvridning af Danmark & Momssvindel i danske banker

    21/05/2019 Duración: 55min

    Bank til bankerne, de rødeste drømme og det europæiske forår Sammenbruddet i den borgerlige blok er alt andet end tilfældigt: Den stadig større skævvridning af Danmark, som er sket gradvist og som et resultat af borgerlige beslutninger, begynder for alvor at kunne mærkes. Udsultningen af mindre provinsbyer og lukningen af uddannelser skabt større skel mellem land og by. Samtidig har en grådig finanssektor fået lov til at spinde helt ud af kontrol med hvidvask-skandaler og momskarruseller. Men har sosserne og de røde et robust modsvar? Dernæst handler det om banditter i habitter: Senest i dag er det blevet afsløret, at danske banker har medvirket til momssvindel. Stopper det aldrig? Hør socialdemokraten Morten Bødskov om behovet for øget kontrol med finanssektoren: Hvordan vil en ny S-regering skærpe tilsynet med bankerne?

  • Muligt Regerings-skifte & Hvad sker der med den stigende ulighed i Danmark?

    14/05/2019 Duración: 55min

    Blålyset er ved at blive slukket over Danmark: Vælgerne har fået nok af de borgerlige partier, og derfor tegner det til et regeringsskift i løbet af få uger. Indtil videre er det dog mere et fravalg af de blå end et tilvalg af de røde. Hør Liberal Alliances fungerende indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille diskutere, hvad det er, som er gået så galt for de borgerlige, og om der overhovedet kommer til at ske et politisk kursskifte i tilfælde af en ny S-regering? Hør dernæst Enhedslistens politiske leder Pernille Skipper om, hvad hun vil kræve af kontante indrømmelser fra den socialdemokratiske regering, der begynder at tegne sig. Hvad skal der ske i de første 100 dage? Derefter dbat mellem den socialdemokratiske arbejdersøn Peter Hummelgaard og den liberale frontkæmper Joachim B. Olsen. Hvad sker der med den stigende ulighed i Danmark?

  • Rødt valg til Europa-parlamentet & Mystikken om dronningerunder

    07/05/2019 Duración: 55min

    Er Europaparlamentet stadig et Mickey Mouse-parlament? De gentagne forsøg på at styre markedskræfterne flopper igen. Og igen. Mens økonomien bliver mere og mere grænseoverskridende halter demokratiet længere og længere efter. Hør Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-parlamentet Jeppe Kofod om kampen mod skattely, tech-giganter og banditter i habitter. Hvad forskel gør de røde parlamentarikere egentlig i Bruxelles? Dernæst handler det om de mystiske dronningerunder: For hvem er det, der trækker i trådene, når der skal vælges statsminister? Kan Danmark havner i en situation efter valget, hvor det sande drama først begynder, når stemmerne er talt op? Hør Danmarks førende ekspert på statsret, professor, højesteretsdommer Jens Peter Christensen.

página 1 de 5