Det Røde Felt - Sammendrag

Informações:

Sinopsis

Sammendrag af Danmarks eneste venstreorienterede debatprogram.Lars Trier Mogensen er rød, og hver mandag formiddag er han oppe i det røde felt, sammen med gæster og lyttere. Sammendrag sendes efterfølgende tirsdag morgen.

Episodios

  • Apartheid på stemmesedlen & er der kaos i Alternativet?

    30/04/2019 Duración: 55min

    Danmark fået et ekstremt højreradikalt parti på stemmesedlen, som ønsker at indføre apartheid. Hvorfor er det kommet så vidt? Har den yderste venstrefløj optrådt som nyttige idioter? Hør debat mellem folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) og kandidat David Trads (S) om opstillingen af Stram Kurs. Hvordan kan, skal og bør vi håndtere et parti her i den forestående valgkamp, der ligefrem vil ophæve grundloven? Til sidst kommer Alternativets politisk leder Uffe Elbæk på besøg i studiet. Efter weekendens landsmøde gør han status over partiets rutsjeture: Hvorfor står Alternativet ikke bedre, når alle er begyndt at diskutere klima? Er Danmarks grønneste parti ved at falme netop nu, hvor bøgetræerne er sprunget ud og folketingsvalget skal afholdes om få uger?

  • De unge kræver klimahandling nu

    23/04/2019 Duración: 54min

    De unge kræver klimahandling nu. Og for første gang ser klodens klima ud til at kunne blive en afgørende, politisk gamechanger ved forårets valg. Venstrefløjen har momentum, og selv højrefløjen er blevet tvunget til at tale om klimaforandringer. Men bag kulisserne er det ikke de unge, der fører an, men i stedet ældre, erfarne politikere. Hør SFs 74-årige Margrete Auken, som er spidskandidat til Europa-parlamentet, og som er begyndt at blive sammenlignet med den populære 77-årige Bernie Sanders i USA. Til sidst en debat med formanden for Klimabevægelsen Thomas Meinert Larsen. Hvad skal der til for at gøre klimasagen til en vindersag i valget?

  • De unge kræver klimahandling nu

    16/04/2019 Duración: 54min

    De unge kræver klimahandling nu. Og for første gang ser klodens klima ud til at kunne blive en afgørende, politisk gamechanger ved forårets valg. Venstrefløjen har momentum, og selv højrefløjen er blevet tvunget til at tale om klimaforandringer. Men bag kulisserne er det ikke de unge, der fører an, men i stedet ældre, erfarne politikere. Hør SFs 74-årige Margrete Auken, som er spidskandidat til Europa-parlamentet, og som er begyndt at blive sammenlignet med den populære 77-årige Bernie Sanders i USA. Derefter debat med formanden for Klimabevægelsen Thomas Meinert Larsen. Hvad skal der til for at gøre klimasagen til en vindersag i valget?

  • Ulovlighederne med håndteringen af asylpar & Demonstrationer for bedre...

    09/04/2019 Duración: 55min

    Hør Enhedslistens integrationsordfører Johanne Schmidt Nielsen, som i længere tid har forsøgt at få opklaret ulovlighederne med håndteringen af asylpar, og hele det efterfølgende coverup, som på mange måder er endnu værre. Er Folketinget magtesløst over for egenrådige ministre? Til sidst rundes weekendens demonstrationer for bedre normeringer i børneinstitutioner. Over hele landet var forældre og børn på gaden. Hør hvad arrangørerne planlægger under den nært forestående valgkamp.

  • Fattigdom er et valg Bunden er slået ud af Danmark

    27/03/2019 Duración: 55min

    De fattigste bliver fattigere og fattigere, ikke mindst tusindvis af børn, der er røget ned under EUs fattigdomsgrænse. Armoden er langt fra tilfældigt. Den voksende fattigdom er et direkte resultat af politiske beslutninger: Med starthjælpen i 2002 påførte de borgerlige regeringspartier og Dansk Folkeparti tusindvis af flygtninge og asylansøgere en ny form for fattigdom, som Rockwool-fonden nu har undersøgt og konklusionerne er fortvivlende: Ingen er kommet i arbejde, børnene klarer sig dårligere i skolen og kvinderne er skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Hør seniorforsker ved Rockwool-fonden Rasmus Landersø gennemgå de opsigtsvækkende konklusioner. Alt, der kunne gå galt, virker til at være gået galt. Og nu vil de borgerligere gøre ondt værre: Den nye hjemsendelsesydelse bliver endnu lavere end starthjælpen. Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU Rina Ronja Kari i studiet til en diskussion om Brexit, politisk kaos og EU-modstandere på retræte. Vil hun stadig have en dansk folkeafstemnin

  • Tilbagetrækning er det bedste angreb

    19/03/2019 Duración: 55min

    Stemningen er skiftet i dansk politik: Socialdemokratiet står til at overtage regeringsmagten, sågar med en stor margen, støttet af de rød-grønne partier som også samlet set tegner til at gå markant frem ved forårets folketingsvalg. Hvad er der sket? Forklaringen er enkel: Udspillet om tidligere tilbagetrækning for nedslidte faggrupper har vundet bred folkelig opbakning, og fået titusindvis af DF-vælgere til at søge tilbage til Socialdemokratiet. Og det er bestemt heller ikke tilfældigt: Omslaget begyndte helt præcist 22. maj 2017, da 3Fs forbundsformand Per Christensen inviterede DF-formanden og S-formanden sammen ind i Cirkusbygningen og fik de to partier til at love at kæmpe for bedre tilbagetrækning for nedslidte. Hør Per Christensen diskutere, hvordan den danske samfundsdebat har ændret sig afgørende siden da, og hvad det egentlig er for pensionsrettigheder, som han forventer, at en ny regering vil kunne levere. Hvem skal kunne gå tidligere på pension? Dernæst handler det om regeringens nye aftale om mil

  • Tung ende vender nedad

    12/03/2019 Duración: 55min

    Skattevæsnet er brudt sammen, og hidtil har meget få politikere turdet komme med konkrete bud på, hvordan vores skatteinddrivelse kan genstartes og gentænkes. Så pengene igen kommer i kassen. Men der én ny politiker, som byder sig til – og tilmed med et helt nyt skattesystem: Klaus Riskær Pedersen fra ‘Partiet Klaus Riskær Pedersen’ vil vende fuldstændigt op og ned på skattesystemet, droppe indkomst- og selskabsskatten, i stedet indføre nye transaktions- og forbrugsskatter. Samtidig kalder han sig for ‘rød konservativ’. Hør partilederen diskutere sit udspil til en ny skattepolitik, som umiddelbart ikke virker rødt. Tværtimod vil flere elementer i Riskærs skattepolitik accelererer uligheden og fører til endnu større centralisering. Vil hans såkaldte ‘transaktions- og værdibeskatning’ i virkeligheden gøre ondt værre? Dernæst kommer Alternativets socialordfører Torsten Gejl på besøg. Han har netop været i ‘praktik’ som hjemløs i Aarhus. Men hvad kan et folketingsmedlem egentlig lære om livet på gaden ved at være

  • Vækstøkonomi på vildspor & folketingsvalgkamp som klimakamp

    05/03/2019 Duración: 55min

    Venstrefløjen sprudler med nye økonomiske idéer i USA af alle steder. Både nye og gamle politikere i kapitalismens højborg har netop lanceret idéen om en ny Green New Deal. Inspirationen kommer på den ene side fra 1930ernes kæmpe stimulanspakke, der trak Amerika ud af depression og øgede beskæftigelsen, og på den anden side fra behovet for at konfrontere det 21. århundredes gigantiske udfordring, klimaforandringerne. Hør først økonomiprofessor Jesper Jespersen, som er aktuel med bogen Vækstøkonomi på vildspor. Gennem 50 år har han forsøgt at pumpe progressivt liv i den økonomiske debat her i Danmark, og slår nu til lyd for, at vi kan og skal investere os ind i en grønnere fremtid. De gængse økonomiske modeller har nemlig spillet fallit, og tiden er mere end moden til at genbesøge ambitionen om at skabe værdigt arbejde til alle ved at sætte turbo på den grønne omstilling. Hør dernæst lederen af DeltagerDanmark, Rune Baastrup, som står bag en ny kampagne Så er det nu, som vil forvandle folketingsvalgkampen ti

  • Hvem der er de politisk korrekte i Danmark & "Jagten på den forsvundne skat"

    26/02/2019 Duración: 55min

    Der er blevet byttet rundt på, hvem der er de politisk korrekte i dagens Danmark: Pludselig er det højrefløjen der er sippede omkring tonen i debatten. For hvad må man egentlig sige frit og bramfrit om de mest kontroversielle udlændinge-stramninger? Må man kalde motiverne for racistiske? Folketingets formand slog forleden hårdt ned på Enhedslistens Pelle Dragsted, da han kalde DFeren Kenneth Kristensen Berths udtalelser for racistiske. Ordet er frit i Det Røde Felt: Hør de to politiske modstandere mødes i åben, direkte duel uden censur. Dernæst handler det igen om jagten på den forsvundne skat: Hør Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen og Enhedslistens skatteordfører Rune Lund om de fortsatte sammenbrud i skattevæsnet. De nye it-systemer virker ikke, og milliarderne fosser ud af statskassen. Har de røde partier en anden plan?

  • Ny bog af Pernille Rosenkrantz Theil & Skandalen i skat fortsætter

    19/02/2019 Duración: 55min

    Velfærdssamfundet har svigte dem, der har haft allermest brug for hjælp fra fællesskabet - sårbare børn og nedslidte ældre. Ja, det er måske ikke ligefrem en nyhed, men nyt er det i sandhed, at Socialdemokratiet nu går til valg på at ville gennemføre større reformtiltag, der er målrettet mod at bryde det skæve mønster for netop disse to store grupper. Hør først Socialdemokratiets børne- og socialordfører Pernille Rosenkrantz Theil, som er aktuel med debatbogen Hvilket velfærdssamfund. Her slår hun til lyd for et opgør med et system, der ofte kun gør ondt værre for de mest udsatte børn. Hun er vred og utålmodig. De præcis samme problemer, som tidligere fik inddrivelsessystemet EFI til at bryde sammen - og som har kastet statskassen milliarder af skattekroner i tabte restancer er ved at blive gentaget med afløseren, PSRM, et nyt forkormet it-system med det fulde navn Public Sector Revenue Management. Hør lektor i datalogi Erik Frøkjær og redaktør på Version2 Henning Mølsted diskutere den seneste skandale, som

  • Folkesocialisternes comeback, og ny debatbog om den skadelige sparepolitik i...

    12/02/2019 Duración: 55min

    Et politisk stemningsskifte er undervejs i Danmark: Klimaet er blevet vælgernes førsteprioritet frem mod folketingsvalget, foran nyklassiske dagsordener som udlændinge og sygehuse. Det nye omslag har allerede sat sig spor i det politiske landskab, hvor de rød-grønne partier går markant frem, ikke mindst SF, der pludselig står til mærkbar fremgang. Hør SF's formand Pia Olsen Dyhr om folkesocialisternes comeback og hvordan hun vil prioritere den grønne dagsorden som støtteparti for en eventuel socialdemokratisk mindretalsregering. SFerne har tydeligvis lært af erfaringerne fra den mislykkede regeringsdeltagelse. Men hvad vil folkesocialisterne konkret kræve? Og er SF vitterligt også ved at skifte De Radikale ud med Dansk Folkeparti som alliancepartner? Hør dernæst professor, tidl. overvismand Christen Sørensen, som er aktuel med en ny debatbog om den skadelige sparepolitik i Europa. Også han slår til lyd for øgede offentlige investeringer i Nordeuropa.

  • Sundhedsreformen & Internationale kapitalfondes opkøb af boligmassen i...

    05/02/2019 Duración: 55min

    Den stort anlagte sundhedsreform møder stor folkelig modstand. De borgerlige partier er i fuld gang med at gentage fejlene fra den store kommunalreform for ti år siden: Centralisering, bureaukratiske sammenlægninger og såkaldt professionalisering er kodeordene i den nye sundhedsreform. Hør Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad og formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard diskutere konsekvenserne af den nye strukturreform 2.0, som statsministeren har lagt frem. Dansk Folkeparti er igen ved at lægge stemmer til det, der ligner en centraliseringsøvelse: Hvorfor? Som en græshoppesværm er internationale kapitalfonde i gang med at opkøbe boligmassen i hovedstaden: Særligt den amerikanske kapitalfond Blackstone har købt ejendomme for milliarder i København, og straks efter stiger huslejerne eksplosivt. Hør om pengemagtens erobringstogt i hovedstadens boligkarréer: Direktør for Lejernes LO i Hovedstadens Claus Højte og politisk ordfører for Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentatio

  • De Unges Valg 2019

    29/01/2019 Duración: 55min

    Om tre døgn er der valg i Danmark. Statsministeren udskrev valget for tre uger siden og nu på torsdag 31. januar falder dommen over partierne, ungdomspartierne, vel at mærke, for det er Skolevalg 2019, der skal afgøres: I alt 80.000 skolelever skal stemme.Blandt voksne vælgere spreder politikerleden sig, og mange voksne vælgere har svært ved at kende forskel på partierne. Men har de unge et andet perspektiv? Hør DSU-formand Frederik Vad Nielsen, talsperson for Alternativets Unge Marius Aggerholm, RU-formand Sigrid Friis Proschowsky, DFU-formand Chris Bjerknæs, SFU-landsekretær Esther Elmegaard Bæk, LAU-formand Carl Andersen og KU-formand Anders Storgaard om de forhåbninger og bekymringer, der optager de unge allermest. Meget tyder på, at ny klima-aktivistisk generation er på vej.

  • Ringere syge-behandling, og salg af flere statslige selskaber

    22/01/2019 Duración: 55min

    Ældre borgere skal fremover have en ringere sygebehandling - og hvis de er utilfreds med det, bliver det sværere for dem at brokke sig: Regeringens sundhedsreform lægger op til flere discountløsninger uden for hospitalerne, og de folkevalgte skal samtidig skubbes væk til fordel for bureaukrater. Manøvren er forsøgt før: Både Velfærdsaftalen i 2006 og strukturreformen i 2007 forringede velfærdstilbuddene til ældre og medførte en massiv centralisering. Men er der grund til at frygte en gentagelse? Holder skræmmebillederne? Hør først professor Carsten Greve og programleder Ulf Hjelmar om effekterne ved at afløse regionsrådene med bestyrelser. Hvad er læren fra kommunalreformen? Bliver velfærden bedre for borgerne, når embedsmændene får større magt? De regionale politikere er bestemt ikke overbeviste: Hør Jørgen Winther (V). Hidtil har ingen elsket regionerne, så hvorfor skulle det pludselig være blevet uundværlige? De borgerlige barsler med at sælge flere statslige selskaber. Kollapset for salget af Radius har

  • Det Røde Felt - sammendrag 15-01-2019

    15/01/2019 Duración: 55min

    Sammendrag af Det Røde Felt

  • Det Røde Felt - sammendrag 08-01-2019

    08/01/2019 Duración: 54min

    Sammendrag af Det Røde Felt

  • Sammendrag af 'Det Røde Felt' nytårsspecial

    01/01/2019 Duración: 54min

    Lars Trier Mogensen er rød, og hver mandag formiddag er han oppe i det røde felt, sammen med gæster og lyttere. Lars Trier Mogensen er både kontrært kritisk og usentimental optimist. ‘Det Røde Felt’ vil derfor både fokusere på begivenheder fra ugen, der begejstrer og hidser Lars Trier Mogensen op, i åben og bramfri debat med både gæsterne og ikke mindst lytterne, som er velkomne til at ringe ind og give deres besyv med. Start ugen med et direkte, kritisk, konstruktivt debatprogram, med klar slagside til venstre. Her et sammendrag af 'Det Røde Felt' nytårsspecial

  • Sammendrag af 'Det Røde Felt' Julespecial

    25/12/2018 Duración: 55min

    Lars Trier Mogensen er rød, og hver mandag formiddag er han oppe i det røde felt, sammen med gæster og lyttere. Lars Trier Mogensen er både kontrært kritisk og usentimental optimist. ‘Det Røde Felt’ vil derfor både fokusere på begivenheder fra ugen, der begejstrer og hidser Lars Trier Mogensen op, i åben og bramfri debat med både gæsterne og ikke mindst lytterne, som er velkomne til at ringe ind og give deres besyv med. Start ugen med et direkte, kritisk, konstruktivt debatprogram, med klar slagside til venstre. Her et sammendrag af 'Det Røde Felt' Julespecial.

  • Opholdskrav i dagpengesystemet, og Enhedslistens bud på en ny finanssektor

    18/12/2018 Duración: 55min

    Der var engang et lille land, der var berømt for sin samfundsmodel. De kaldte den for ‘flexicurity’, og folk kom rejsende fra alverdens lande for at opleve miraklet: Et stærkt dagpengesystem kombineret med liberale regler for at hyre og fyre. Men sådan er det ikke længere. Hør direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk om ugens store drama: På torsdag skal regeringens forslag om at indføre opholdskrav i dagpengesystemet til afstemning, og Dansk Folkeparti ser ud til at ville stemme for en ny forringelse af dagpengene. Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen forklarer hvorfor. Pengeverdenen er levet en bombe under samfundsøkonomien. Banker og finanshuse er levet så gigantiske - og er for længst vokset så meget ud af kontrol - at de udgør en større risiko end de mulige gevinster for resten af samfundet. Derfor er der brug for en gennemgribende demokratisering af finanssektoren. Sådan lyder i hvert fald kampråbet fra Enhedslisten, som er parat med et omfattende katalog af forslag til strukturreformer af

  • "Kampen for retsstaten" & "De gule veste" i Frankrig

    11/12/2018 Duración: 55min

    Hør venstrefløjens ‘grand old man’, forfatter Preben Wilhjelm, som er aktuel med bogen ‘Kampen for retsstaten’. Han mener, at vi er ved at sætte de fundamentale retsprincipper over styr – i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder. De gule veste hærger Frankrig - i et amokløb mod eliten. Hvad pokker er det, der sker? Hør tidl. udlandsredaktør og folketingskandidat for Venstre Anna Libak og Europa-redaktør på tidsskriftet Eftertryk Matthias Dressler-Bredsdorff diskutere vreden fra neden, angrebet på neo-liberalismen og oprøret mod det grænseløse. Er de gule veste startskuddet til en ny revolution?

página 2 de 5