Det Røde Felt - Sammendrag

Informações:

Sinopsis

Sammendrag af Danmarks eneste venstreorienterede debatprogram.Lars Trier Mogensen er rød, og hver mandag formiddag er han oppe i det røde felt, sammen med gæster og lyttere. Sammendrag sendes efterfølgende tirsdag morgen.

Episodios

  • Færre penge til fattige og problemer på jernbanen

    04/12/2018 Duración: 55min

    Finansloven er et angreb på de fattigste og mest sårbare i Danmark. De borgerlige partier har netop besluttet at sænke den allerlaveste offentlige overførsel med kr. 2.000,- om måneden, og lukker samtidig den største socialpolitiske pulje, den omdiskuterede Satspulje. Dermed risikerer de fattigeste og mest socialt udsatte at få forringet deres levevilkår mærkbart i de kommende år. Hør formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen og kommende næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Majbrit Berlau diskutere de to store socialpolitiske indhug i næste års finanslov. Hvad vil der ske for landets hjemløse, handicappede unge, voldsramte kvinder og rodløse bandebørn? Hør Venstres socialordfører Martin Geertsen svare på, hvad meningen dog er? Er der overhovedet en plan med alle de sociale projekter, som hidtil er blevet finansieret via Satspuljen? Dernæst kommer vicedirektør på Institut for Menneskerettigheder Louise Holck og diskutere den markant lavere ydelse, ‘hjemsendelsesydelsen’, som vil ligge væsent

  • Debat i "Rød blok", og Direktøren i ATP træder tilbage

    27/11/2018 Duración: 55min

    Rød blok - SF og Socialdemokratiet har netop indgået aftaler med de borgerlige om både en ’ghettopakke’ og erhvervsskolerne, og Enhedslisten er helt oppe i det røde felt. Hør triple-dyst mellem SF’s politiske ordfører Karsten Hønge, Enhedslistens finansordfører Rune Lund og Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad. Direktøren for ATP - vores alle sammens obligatoriske pensionsordning - har trukket sig efter massiv kritik af hans rolle i spekulation med udbytteskat i milliardklassen. Bestyrelsen har ellers offentligt bakket ham op. Hør politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Koch, formand for Finansforbundet Kent Petersen og Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær diskutere den seneste sag om lyssky metoder på direktionsgangen.

  • Kontrol med Bankerne & analyse af Brexit-aftalen

    20/11/2018 Duración: 55min

    Senest har det vist sig, at også den nuværende formand for Finanstilsynet har været personligt fedtet ind i spekulation af tilbagebetalinger af udbytteskat. Så kan det overhovedet lade sig gøre at forhindre nye skandaler, når nu selv kontrollanterne er en del af penge-karrusellerne? Hør tidl. overvismand professor Christen Sørensen, som har større tiltro til opstramninger og stærkere kontrol.Den nye Brexit-aftale ændrer spillereglerne. Dansk Folkepartis formand har på forhånd lovet, at ”den danske befolkning skal have lejlighed til at tage stilling til, om vi vil have det, som vi har det, eller om vi vil gå i samme, mindre forpligtende retning som Storbritannien”. Og her står vi nu: Skal Danmark have en Daxit-afstemning? Hør Danmarks ’grand old man’ i EU-debatten, Jens-Peter Bonde, som har læst alle 585 sider i Brexit-aftalen tæt igennem.

  • ‘Kvindernes sidste arbejdsdag’, og Danmark ud af de internationale konventioner

    13/11/2018 Duración: 55min

    God nyhed til alle kvinder: Hold fri her i dag 12. november – og året ud! Løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark er nemlig forsat så stort, så det svarer til, at alle kvinder kunne holde fri fra i dag - og få det samme i løn som mænd: ”Når nu der i gennemsnit er 15 procent forskel på mænds og kvinders løn, så er det vel også kun rimeligt, at de arbejder tilsvarende mindre. Er det ikke,” spørger kampagnen ‘Kvindernes sidste arbejdsdag’. Danmark skal “rodes” ud af internationale konventioner og ikke længere være underlagt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Sådan lød den kontroversielle, ja, næsten trumpske udmelding fra Socialdemokratiets gruppeformand i sidste uge. Hør socialdemokrat og forfatter Niels Jespersen, der er aktuel med bogen ‘Eksperimentet der slog fejl’, hvor han netop slår til lyd for at trække Danmark helt ud af internationale konventioner. Skal Danmark virkelig gå enegang og vende ryggen til alle humanitære principper? Og hvordan kan dét dog være et projekt for venstrefløjen?

  • Hjemløs mand er blevet forvist fra København, og optakt til Operation...

    06/11/2018 Duración: 55min

    Hvem er det, som er mest creepy i dagens Danmark? Politikerne eller de husvilde? en hjemløs mand er netop blevet forvist fra København i tre måneder. Alene fordi han lå og sov på gaden, er han nu blevet deporteret helt uden for kommunegrænsen. Hvad er meningen? Hvordan kan en udsat borger i Danmark pludselig blive forvist fra Kongens København? Hør gadejuristen Maja Løvbjerg Hansen og Ole Skou fra SAND, De hjemløses landsorganisation, diskutere det zoneforbud, som giver politiet mulighed for at deportere borgere uden anden begrundelse end at de skaber utryghed. Til sidst varmes op til Operation Dagsværk, der for første gang handler om det kolde nord. Landets gymnasieelever samler ind til grønlandske unge. Hør folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit om kampen mod ensomhed og isolation blandt unge i den nordlige del af rigsfællesskabet. OD-aktivist Asta Selchau er med i studiet.

  • Det Røde Felt - sammendrag 30-10-2018

    30/10/2018 Duración: 55min

    Sammendrag af Det Røde Felt

  • Banditter i habitter, og populismens klassekamp

    23/10/2018 Duración: 55min

    Snedige bankrøvere har med hjælp fra storbankerne stjålet mindst 410 mia. kr. fra de europæiske statskasser - frarøvet fra alle almindelige skatteborgere. Hør ordføreren for Europa-parlamentets særlige skattesnyd-udvalg, den danske socialdemokrat Jeppe Kofod om den ubegribelige skandale.Dernæst DR's graverjournalist Niels Fastrup, som har stået bag optrævlingen og har mødt den tyske advokat-insider, som er hovedkilden til de seneste afsløringer. Hør om det hemmelige mediesamarbejde, der kæmper for at kaste lys på historiens største kup. Arbejderne har vendt venstrefløjen ryggen og stemmer nu i stort tal på nye højrefløjspartier. Imens sidder de gamle venstrefløjspartier tilbage med en svindende flok højtuddannede akademikervælgere, som virker mest optagede af livsstilsspørgsmål, spisevaner og omgangsformer. I Danmark har Dansk Folkeparti bedst fat i arbejdervælgerne, selv om partiet gennem årene har stemt for både forringelser af efterlønnen til de nedslidte og skattelettelser til de allerrigeste. Hvorfor

  • Svindelstaten Danmark, og Truslen fra Rusland

    16/10/2018 Duración: 55min

    Skandalerne står i kø. Det seneste sammenbrud, hvor en 64-årig kvinde er under mistanke for at have lænset Socialstyrelsen for mindst 111 mio. kr. - som var øremærket til socialt sårbare - er ikke engang en overraskelse. Rigsrevisionen har i årevis kritiseret forvaltningen af den særlige Sats-pulje. Men intet er sket. Før det var for sent. Hør debat med formand for Frivillighedsrådet Mads Roke Clausen og socialrådgiver Bettina Post om skandalen i Socialstyrelsen. Milliarder og atter flere milliarder til krudt og kugler: I disse år er Danmark i gang med en historisk militær oprustning. Ikke siden Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet er forsvarsbudgetterne steget så hurtigt. Truslen fra Rusland bruges som forklaring. Men er faren fra øst reelt så alarmerende? Hør lektor og Rusland-ekspert på Forsvarsakademiet Jørgen Staun, som er aktuel med bogen ‘Kreml i krig’. Hør ham diskutere det nye trusselsbillede.

  • Det Røde Felt - sammendrag 09-10-2018

    09/10/2018 Duración: 55min

    Sammendrag af Det Røde Felt

  • En ny protestbevægelse, ‘Almen modstand’, og valg af præst til Folketingets...

    02/10/2018 Duración: 55min

    En ny protestbevægelse, ‘Almen modstand’ hovesagligt bestående af beboere fra den såkaldte ‘ghetto’ fra bl.a. Mjølnerparken, Gellerup og Vollsmose vil ikke længere finde sig i at blive gjort til andenrangsborgere i Danmark, med færre rettigheder end alle andre. Hør talspersonerne Fatma Tounsi og Søren Emil Schütt fortælle om det nye oprør fra lejerne i den almennyttige boligsektor. Til sidst handler det om Folketingets åbning – og årets kontroversielle valg af præst til den besynderlige tradition med en gudstjeneste i forbindelse med åbningen af parlamentet. Hør frimenighedspræst Morten Kvist, som skal holde prædiken for folketingsmedlemmerne, selv forklare, hvad han mener om homoseksualitet. Hør dernæst religionshistoriker Jens-André P. Herbener, som ligefrem mener, at Danmark er på vej mod at blive ”en totalitær kristen stat”.

  • Det Røde Felt - sammendrag 25-09-2018

    25/09/2018 Duración: 55min

    Sammendrag af Det Røde Felt fra den 24. september.

  • Hvidvask i Danske Bank, og Korruption i Danmark

    18/09/2018 Duración: 55min

    Systemfejl, sorte penge og suspekte møder. Myndighederne har et muligt medansvar for hvidvask i milliardklassen. Det danske finanstilsyn har endnu intet konkret foretaget sig for at stoppe Danske Banks systematiske hvidvask, humbug og kassesvig. Og hvad værre er: Formanden for Finanstilsynet kendte alt – ja, helt ned i detaljerne – til svindlen som tidligere finansdirektør i netop Danske Bank. Hvorfor tør de danske myndigheder ikke gøre noget ved kriminaliteten i Danmarks største bank? Hør hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft diskutere Finanstilsynets rolle i skandalen om Danske Banks hvidvaskning. Holder bankfolkene hånden over hinanden? Vennetjenester, lyssky studehandler og skjulte donationer vokser i stigende grad frem i skyggen af dansk politik. Europarådets mellemstatslige samarbejde til bekæmpelse af korruption, Greco, har netop indledt en sag mod Danmark. Dukserollen er for længst forbi. En række konkrete anbefalinger til at sikre imod korruption blandt danske politikere er nemlig blevet ignorere

  • Valget i Sverige, ny bog om " Det forsvundne folk" og Operation Dagsværks nye...

    11/09/2018 Duración: 55min

    For første gang står venstrefløjen i Sverige svagere end i Danmark. Søndagens riksdagsvalg fik skåret den rød-grønne blok ned til det laveste niveau nogensinde. Hør Socialdemokratiets tidligere formand Mogens Lykketoft vurdere, hvad de rød-grønne har af muligheder. Det beskidte arbejde må kinesere og polakker tage sig af. Sådan lyder en udbredt fortælling i tidens såkaldte ‘videnssamfund’. Men det er en myte. Hør forfatteren Lars Olsen, som er aktuel med sin nye bog ‘Det forsvundne folk’.Dernæst handler det om Operation Dagsværk, som for første gang ser mod nord: Unge i Grønland tumler med ensomhed, uddannelsesfrafald, arbejdsløshed og selvmord. Men i Danmark ignoreres problemerne. Alt for mange ved intet om forholdene i Grønland. Hør kampagneleder Charlotte Hedevang Nielsen og de sekretariatsfrivillige Johanna Munch Skylv og Anthon Engell fortælle om årets gymnasiekampagne, der skal skabe ungdomssolidaritet på tværs af rigsfællesskabet.

  • Direktør for Ældre Sagen Bjarne Hastrup, om finansloven, og ny bog af Aydin Soei

    04/09/2018 Duración: 55min

    Der kommer til at blive skåret ned på det beløb regeringen afsætter til hver ældre. Hør adm. direktør for Ældre Sagen Bjarne Hastrup, som står i spidsen for 800.000 ældre i Danmark, om behovet for at fordoble stigningerne i velfærdsbudgetterne. Forfatter Aydin Soei, er aktuel med bogen ‘Omar og de andre - vrede unge mænd og modborgerskab’. Er det overhovedet muligt at bremse de alt for mange unge med indvandrerbaggrund, som i dag lever på kanten af samfundet?

  • Det Røde Felt - sammendrag 28-08-2018

    28/08/2018 Duración: 55min

    Sammendrag af Det Røde Felt fra den 27. august. Ny skandale i Skat: Man skulle tro, at det var løgn: Skat har så meget rod i regnskaberne, at Rigsrevisionen ikke kan godkende statens samlede årsregnskab. Desværre er det bedrøveligt sandt. Selv efter den intense debat om sammenbruddet i Skat – og politikernes løfte om at rydde op - hersker der stadig kaos i inddrivelsen af statens indtægterne. Hør formanden for Statsrevisorerne Peder Larsen diskutere de kroniske sygdomme i Skat. Hvad pokker sker der? Endnu engang ser det ud til, at milliarder af skattekroner er tabt på gulvet. Hvad er forklaringen? Hvem har ansvaret? Hør formand for Folketingets Finansudvalg, Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance, om hvad der kan og vil blive gjort for at rette op på skandalen. Hør også skatteordfører fra Venstre Louise Schack og Enhedslistens skatteordfører Rune Lund. Er skatteborgerne til grin for vores egne penge? Mød også forfatterne til en ny debatbog, ‘Oprør for fremtiden – manifest for frihed og fællesskab midt i en tec

  • Kaos i rød-grøn blok, og Uddannelse er ikke længere en adgangsbillet til et...

    21/08/2018 Duración: 55min

    Kaos i rød-grøn blok: Venstreorienterede og grønne vælgere har pludselig fået meget at vælge imellem til det kommende folketingsvalg. Hør først Alternativets Rasmus Nordqvist - som både er EU-ordfører, udenrigspolitisk ordfører, klimaordfører, freds- og forsvarsordfører, kunstordfører og LGBTQI-ordfører – diskutere partiets nye regeringsudspil, hvor ministerierne skal omdøbes og have grøn omstilling som førsteprioritet. Spænder partierne i oppositionen ben for hinanden og ikke mindst Socialdemokratiet? Hør Enhedslistens ordfører for grøn omstilling Pelle Dragsted og SF’s gruppeformand Jacob Mark i debat om den både kaotiske og måske håbefulde situation for venstrefløjen i Danmark. Røvtur på fine papirer. Uddannelse er ikke længere en adgangsbillet til et godt arbejdsliv. Højtuddannede udsættes i stigende grad for usikre og midlertidige ansættelsesvilkår, der skaber utryghed og desperation. I en ny bog sætter arbejdsmarkedsforskerne Birger Steen Nielsen og Peter Olsen fra Roskilde Universitet fokus på den såka

  • Svensk valg, og Nordstream 2 gasledning

    14/08/2018 Duración: 55min

    I svenskernes skæbnevalg om under en måned: står Sosserne til at miste regeringsmagten - og det højrenationale parti Sverigesdemokraterna kan blive største parti. Hør professor i statskundskab ved Stockholms Universitet, Drude Dahlerup, som også er medstifter af JuniBevægelsen, forklare det afgørende forskelle mellem svensk og dansk politik.Er Rusland ved at lokke de danske politikere i et baghold? Med en finurlig ny ruteføring vil det statsejede, russiske gasselskab Gazprom nu forsøge at føre gasledningen Nordstream 2 uden om dansk territorialvand ved Bornholm, og dermed blokere for, at et flertal i Folketinget overhovedet kan tage stilling til det kontroversielle projekt. Hør Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, som mener, at det danske folkestyre er udsat for et aggressivt angreb. Dernæst seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel, som er ekspert i russisk sikkerhedspolitik: Hvad er det, som Gazprom og konsorter har gang i?

  • Ny bog, ‘Det betaler sig at investere i mennesker', og Svindel i Danske Bank

    07/08/2018 Duración: 55min

    Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil og Socialdemokratiets andet medlem af Socialudvalget Ane Halsboe-Jørgensen har sammen skrevet ‘Det betaler sig at investere i mennesker’.Hverken Finanstilsynet eller Bagmandspolitiet har endnu grebet ind over for Danske Bank, som har medvirket til at hvidvaske penge i et omfang, der er stort set uden fortilfælde - med ledelsen viden. Hør en af de skarpeste analytikere i Danmark, debatredaktør på Finans.dk Magnus Barsøe, som har fulgt skandalen på nærmeste hold. Hør til sidst bestyrelsesformand for Oxfam IBIS og medstifter af initiativet Skift Bank Dag, Christian Brimnes Damholt, der opfordrer folk til at droppe de uetiske storbanker. Flyt pengene til små og demokratiske pengeinstitutter.

  • Sundhedsplatformen, og Forsorgssektoren er blevet en pengemaskine

    26/06/2018 Duración: 54min

    Systemet har måske allerede kostet menneskeliv? Det dyre og dybt dysfunktionelle it-system ‘Sundhedsplatformen’ er ført til at fald i antallet af behandlinger på sygehusene i i hovedstaden og på Sjælland – og endnu engang udstillet, hvor håbløst det offentlige er til at digitalisere. Det lød ellers så smart: Altid opdaterede og tilgængelige patientjournaler. Men forleden kom Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik: ”ibrugtagningen af Sundhedsplatformen har været uprofessionel og kritisabel”. Hør debat med professor Niels Høiby, som er medlem af regionsrådet for Liberal Alliance, og overlæge Sten Oyre, formand for foreningen ‘Sundhedsplatformen? Nej Tak’. Dernæst den ansvarlige, formanden for Region Hovedstad, socialdemokraten Sophie Hæstorp Andersen. Forsorgssektoren er blevet en pengemaskine. Særligt bosteder for anbragte børn og unge er blevet en lukrativ forretning for private firmaer. Men nu vil flere fagforbund have fidusen stoppet. Hør den nye forbundsformand for FOA Mona Striib og forbundsformand

  • Danmarks bedste debattør, og Fattigdommen er i vækst

    19/06/2018 Duración: 55min

    Danmarks bedste debattør. Hun er optændt af social indignation og ungdommeligt engagement: 25-årige Nanna Bonde blev i weekenden kåret til landets bedste debattør 2018, da hun vandt DM i Debat på Folkemødet. Hun er tidligere landsformand for SF Ungdom nu bestyrelsesmedlem i SIND Ungdom og ikke mindst folketingskandidat for SF i Sydjyllands Storkreds. Hun har en stribe mærkesager med sig - først og fremmest mere værdige vilkår for unge med psykiske problemer. Hun vil f.eks. have oprettet ungdomsuddannelser, som målrettes psykisk sårbare unge. Fattigdommen er i vækst :Midt i en højkonjunktur med nye job og forbrugsfest presses flere og flere dybt ned i underklassen. En stadig større gruppe af borgere kan ikke opretholde en rimelig levefod, der muliggør deltagelse i samfundslivet. Hør analysechef AE-rådet Jonas Schytz Juul og sociolog ved Aalborg Universitet Morten Ejrnæs diskutere omfanget og årsagerne til fattigdom i Danmark.

página 3 de 5