Sinopsis
Dennis Ravn, Mai-Britt Vingsøe, Celina Friis og Signe Krarup er GO'NOVA. Her får du dagens udvalgte højdepunkter.
Episodios
-
Guldgraver med lille ske
23/04/2026 Duración: 01h06minHvem har sovet mindst i nat? Vi taler om vores egen søvn og en ny undersøgelse, der viser, at hver sjette oplever søvnproblemer.Vi kigger også på dagens torsdags-horoskoper og ser, hvad stjernerne siger.I dagens Brød & Bryg Challenge handler det om præcision, når vi prøver at skære det pæneste dyr ud af rugbrød.Derudover snakker vi om charterrejser: De er billige, men hvilket sæde i flyet er egentlig bedst?Vi afslører også to artister til årets GRØN Koncert og tager en snak om reklamer på Instagram – virker de, og hvad har vi sidst købt direkte fra vores feed?
-
Det tager kun 2 minutter
22/04/2026 Duración: 53minI dagens episode tager vi fat på et klassisk dilemma: Når der er inviteret gæster, pakket gaver op og stemningen er høj – bør konfirmanden så egentlig holde en tale?Derudover følger vi op på vores koffein-detox fra fredag, når vi ringer en af vores lyttere op for at høre, hvordan det går uden koffein – er energien helt i bund, eller er der håb?Og så er det tid til endnu en omgang af vores Brød & Bryg Challenge: “Hold på bryggen”. Vi har hver især taget en tilfældig genstand med, som skal få de andre til at grine – men hvem bryder sammen først?
-
Veltrimmet program
21/04/2026 Duración: 01h08minI dagens episode dykker vi ned i de mest gakkede – men overraskende fede – apps. Hvad gemmer der sig på telefonen, som både er lidt mærkeligt og helt genialt på samme tid?Vi deler også vores oplevelser fra et AI-kursus i går og tager snakken: Hvad bruger man egentlig AI til i hverdagen? Er det bare hype, eller er det blevet et uundværligt værktøj?Og så er det tid til Brød & Bryg-challenge: “Blind rugbrødsduel”.
-
Hvilken straf vil du have
20/04/2026 Duración: 01h07minI denne uge kaster vi os ud i den berygtede koffein-detox-challenge – ja, du hørte rigtigt: ingen koffein hele ugen. Hvordan går det egentlig med energien og humøret?Vi taler også om alle de der “sunde” pulverting, man kan starte sin dag med – men hvad virker faktisk, og hvad er bare hype? Hvilket pulver har vi selv kastet os over?Derudover står den på ren konkurrenceånd i en omgang Flaskesolo, hvor Signe og Caroline dyster i at fløjte “Final Countdown” på en flaske.Vi tager også en vigtig debat: Hvornår er man egentlig for gammel til at gå med omvendt kasket? (Spoiler: Vi tester det selvfølgelig selv).Caroline har kastet sig ud i den virale Pringles-chokolade-trend, og vi smager på sagerne.Og så har vi besøg af Katinka til en hyggelig snak, inden hun også giver en liveoptræden med “Kogeplade” og “Tømmermænd”.
-
Ugens udvalgte uge 16
18/04/2026 Duración: 01h29minI denne episode tager vi fat på nogle af de mest skæve og sjove tanker: Hvad ville du ønske, du bare kunne tage en bid af – selvom det overhovedet ikke er mad? Vi leger med idéen om at spise alt fra fjernbetjeninger til glas og ser, hvor langt fantasien rækker.Samtidig prøver vi at bygge det perfekte land ved at plukke det bedste fra hele verden. Vi tager kø-kultur fra Japan, siesta fra Spanien og hygge fra Danmark – men hvad mangler vi for at skabe det ultimative samfund?Vi får også besøg af Mads Langer, som blind-ranker fem af sine største hits og optræder live med sangene Fact Fiction og Forglemmigej.Derudover er der selvfølgelig torsdags-horoskoper, og vi runder af med et interview med Mumle samt en liveoptræden med Ungdomsritualet.
-
GONOVIA
17/04/2026 Duración: 01h15minVi skal udvikle videre på idéen om utopia – men hvad skal det egentlig hedde?Vi starter med en lidt nostalgisk leg: Fortæl, hvad du fik i konfirmationsgave, og så prøver vi at gætte, hvornår du blev konfirmeret.Samtidig dykker vi ned i et aktuelt emne, hvor forskere er bekymrede for unges indtag af energidrik. Men hvordan ser det egentlig ud blandt vores egne lyttere? Det undersøger vi – og sætter det på spidsen med en koffein-detox challenge, som starter på mandag. Til sidst får vi besøg af Mumle til et interview, efterfulgt af en liveoptræden med sin nye sang: Ungdomsritualet.
-
Lækkert ved et uheld
16/04/2026 Duración: 01h01minVi kigger på stjernerne med vores torsdags-horoskoper, vender tanken om fremtiden – hvad ville du egentlig gerne vide, hvis du kunne kigge frem? – og dykker ned i de nyeste virale madtrends.Derudover tager vi også et smut forbi Utopia, hvor vi leger med idéen om den perfekte verden – og hvor den egentlig burde ligge.
-
Alt er en sandwich
15/04/2026 Duración: 01h07minVi kaster os ud i de fjollede, men overraskende svære spørgsmål: Hvad definerer egentlig en sandwich? Er det bare brød omkring pålæg – og hvor efterlader det så en hotdog?Caroline tager et moderne dilemma op: Hendes venner har konstant “forstyr ikke” slået til… men hvor meget skal man egentlig respektere det? Og hvornår bliver det bare irriterende?Sammen forsøger vi at bygge det perfekte land ved at plukke det bedste fra hele verden – fra Japans køkultur til Spaniens siesta og Danmarks hygge. Men hvad mangler for at gøre det helt ideelt?Og så deler Signe sine oplevelser med allergi: Hvor slemt kan det egentlig være, og hvilke forholdsregler tager man, når det ikke bare er lidt nysen?
-
Anden Anders
14/04/2026 Duración: 01h10minRadioPlay skifter navn, og vi introducerer nu: RAYODennis stiller et spørgsmål, du måske ikke vidste, du manglede svar på: Hvorfor kan man egentlig ikke se ladepriserne ude ved vejen?Signe tager os med ned ad memory lane og spørger: Hvad sker der egentlig med alle de hjemmelavede gaver, vi gav vores forældre? Og vigtigst af alt – skal man have dem tilbage igen?Caro åbner for fantasien med et skørt, men overraskende svært spørgsmål: Hvad ville du ønske, du kunne tage en bid af – selvom du overhovedet ikke kan spise det?Vi får også besøg af Mads Langer, der både spiller “Fact Fiction” live og sin nye sang “Forglemmigej” – og så tager vi en hyggelig snak med ham om musik og livet.
-
Hohemommomeloligogtot
13/04/2026 Duración: 01h01minHvad er den værste spoiler, du nogensinde har fået smidt i hovedet – den der fuldstændig ødelagde oplevelsen? Jakob har været i Japan og er blevet blæst bagover af de vanvittige temabarer – men hvis du selv skulle åbne en, hvad skulle temaet så være? Vi brainstormer de mest geniale (og måske lidt for mærkelige) idéer.Og så er der jer, der lytter med uden nogensinde at have googlet, hvordan vi ser ud… hvordan tror I egentlig, vi ser ud? Giv jeres bedste bud!Til sidst tager vi en klassiker fra hverdagen: Hvordan kommunikerer man egentlig i kode derhjemme, når børnene ikke må forstå det – og de allerede gennemskuer alt på engelsk?
-
Ugens udvalgte uge 15
11/04/2026 Duración: 47minI ugens udvalgte vender vi såkaldte first world problems og tager et kig på de mest tåkrummende dyre dyrlægeregninger.Vi kaster os også ud i en tredobbelt smagstest af japansk slik – og lad os bare sige, at reaktionerne i studiet spænder fra “mmm!” til “hvad VAR det lige?!” Og som prikken over i’et? Selvfølgelig har vi også horoskoperne klar på bordet.
-
Mandagshesten
10/04/2026 Duración: 52minI denne episode tager vi fat på den store X Factor finale – hvem løber med sejren i år?Vi skifter gear til køkkenet og taler om hemmelige tips til den perfekte frikadelle. Dernæst dykker vi ned i vilde fødselshistorier: Er du – eller dit barn – kommet til verden et helt usædvanligt sted?Så står den på endnu en runde sliksmagning af slik fra Japan. Denne gang Kitkat med wasabi.Til sidst vender vi de (ofte dyre) oplevelser hos dyrlægen: Hvad har dit “lidt for dumme” kæledyr kostet dig?
-
Spænd hjelmen min ven
09/04/2026 Duración: 55minI dagens episode hopper vi fra sukkerchok til stjernernes dom, når vi tager endnu en runde sliksmagning, kigger på torsdags-horoskoperne, snakker om hvorfor England deler hæderstitler ud i flæng, mens det danske ridderkors er en sjældenhed, vender danskernes cykelvaner – og til sidst: hvad er det med folk, der kalder dig “min ven” uden at kende dig?
-
Buttplug i buddingform
08/04/2026 Duración: 01h07minI denne episode starter Jakob og Caroline med at dele gaver ud til holdet som en slags kompensation for, at de har holdt ferie uden for ferien.Vi smager på gaverne fra Jakob og taler om det mærkeligste, vi nogensinde har smagt.Derudover tager vi to emner op: Vi spørger, om mode går i ring, og hvilken trend vi håber aldrig vender tilbage. Og vi spørger, hvad man ville kalde sin robot. Der kommer også Grøn Koncert afsløringer af to artister.
-
Den forbandede nøgle
07/04/2026 Duración: 42minI dagens episode er det kun Signe og Mai-Britt i studiet – og det bliver både personligt, aktuelt og lidt kaotisk (på den gode måde).Vi starter med snakken om stormen – hvor slemt stod det egentlig til hjemme hos dig, og hvor meget påvirkede den os?Signe tager også et vigtigt og ærligt emne op: “Mine børn skal kalde mig mor – de har kun mig.” Men hvad med dig – kalder du egentlig dine forældre ved navn?Derudover vender vi de klassiske “first world problems”, som vi alle kender (og lidt elsker at brokke os over).
-
Ugens udvalgte uge 13
28/03/2026 Duración: 01h09minHør med i dagens afsnit af Ugens Udvalgte! Vi runder både sjove og aktuelle emner som: sokker i sandaler – go eller no go? – og glæden ved måske at have fået penge tilbage i skat.Vi tager dig også med tilbage til film og serier og snakker om klassikere som American Pie og The Twilight Saga.Derudover får vi besøg af Christopher, hvor du kan høre både interview og en liveoptræden med hans nye sang “Ham Med Guitaren”.Så lyt med, hvis du er superfan af American Pie, Twilight, Christopher – eller bare Go'Nova!
-
Sukkersødt tis
27/03/2026 Duración: 01h05minEr vi oppe at køre – eller helt nede – efter den seneste landskamp? Derudover tager vi en meget vigtig debat: Var det i virkeligheden bare et kollektivt stunt, at nogen var vilde med Jacob i The Twilight Saga? Seriøst… fandtes Team Jacob overhovedet, eller var vi alle bare Team Edward?Vi tester også vores evner i den kaotiske “kuglepen-i-flasken”-challenge – hvor mange af os kan egentlig klare den på 20 sekunder?Signe overvejer at hente Wordfeud, men bliver hurtigt i tvivl: Er det et spil… eller en datingside forklædt som Scrabble?Dennis tager en snak inspireret af Why Not podcasten: Skal vi begynde at give komplimenter til fremmede – eller bliver det bare akavet for alle involverede? Til sidst står den på interview med Christopher, og vi forsøger at afsløre hvem “ham med guitaren” egentlig er… og runder af med en live optræden.
-
Fantastiske Picanto
26/03/2026 Duración: 01h01minDagens afsnit starter magisk med nyheden om, at ny Harry Potter serie lander på streaming i december.Vi leger bil-detektiver og gætter lytternes bilalder ud fra deres mildest talt tvivlsomme lydkvalitet.Snakken falder også på skattepengene: Skal de bruges fornuftigt – eller er det tid til fuld YOLO?Der bliver nørdet igennem med en seriøs udfordring: Kan nogen lave en rugbrødsmad, der vejer PRÆCIS 100 gram?(Spoiler: Det er meget sværere, end man lige tror…)Og som prikken over i’et varmes der op til landskampen kl. 20.45. Spænding og nerver sidder helt ude på "trøjen" – vi er klar.
-
Så det ud
25/03/2026 Duración: 54minVi taler om de små og store ting i livet – er det egentlig okay at sætte en sluttid på en invitation? (Caroline har gjort det … men er det socialt acceptabelt?). Vi vender også de lidt vilde drømme, som pludselig opstår – som at overveje at købe og drive en café helt uden erfaring.Der er selvfølgelig også plads til en vigtig Hannah Montana-opdatering, og vi dykker ned i de klassiske forskelle: Er det rigtigt, at kvinder køber til børnene, mens mænd køber til sig selv?Til sidst runder vi en rigtig sommersnak: Er sokker i sandaler stadig en ting? Og så tester vi, hvordan vi egentlig køler øllen hurtigst ned, hvis gæsterne kommer om en halv time.
-
Den som flaskehalsen peger på
24/03/2026 Duración: 01h07minDet er valgdag, og vi tager temperaturen på det hele. Vi taler om valgflæsk, og Mette Frederiksen deltager i vores quiz “Dysten om Danmark” samt i et interview - som blev optaget i går.Vi markerer også Alyson Hannigan – kendt fra den ikoniske replik “One time, at band camp...” fra American Pie – og leger legen “ring ind og fuldfør sætningen”.Dagens debat går på, hvor øl egentlig smager bedst, når man drikker direkte fra flasken. Er det på en varm sommerdag eller efter fyraften?Caroline tager os med tilbage til Hannah Montana i anledning af jubilæet, så hvis du er vokset op med det, bør du helt klart lytte med.Til sidst bliver der som altid skruet op for underholdningen, når vi spiller flaskehalsen peger på, og den klamme rugbrødsmad skal smages. Vi lover, at det giver et godt grin.